To sønderjyske besætninger: Sådan håndterer vi farefeber

Farefeber hos søerne i farestalden er et sygdomskompleks med flere forskellige symptomer og årsager, og der foreligger ikke én fast procedure for håndteringen og forebyggelsen af dette.

Netop fordi tilstanden omfatter flere sygdomme, er det svært at finde én handlingsplan, der virker hver gang. Management-procedurer, der virker i den ene besætning, virker måske ikke i en anden. 

Hurtig behandling og konsekvent flytning af grise

Kresten Lorenzen er driftsleder i en større besætning med 1.500 søer lidt uden for Sønderborg i Sønderjylland. 

Ud af 65 faringer pr. uge er det ca. 4-5 søer, der rammes af farefeber. Det svarer til en forekomst på omtrent syv pct. 

Når farefeberen opstår er der faste procedurer for håndteringen af soen og dens grise. 

Hvis Kresten Lorenzen selv eller en anden medarbejder i farestalden opdager en so med symptomer på farefeber, sættes soen i behandling straks med antibiotika og smertestillende i tre dage. 

Farefeber rammer ofte soens appetit, og det håndterer Kresten Lorenzen og de andre medarbejdere ved at lukke for foderet kortvarigt, indtil soens appetit vender tilbage. Det er for at sikre, at soen kan tilgå vandventilen i krybben og få frisk vand, der ikke er fodertilblandet. 

For at kompensere for det manglende sofoder giver den sønderjyske driftsleder og medarbejderne lidt smågrisefoder på gulvet ved soen, for at booste appetitten. 

Vurderes det samtidigt, at mælkeproduktionen er påvirket, byttes soens egne grise ud med ca. 10 dage gamle grise, der kan gå hårdere til yveret, så soens mælkeproduktion ikke går i stå. 

"Vi bruger konsekvent tid på at flytte grisene, hvis der opstår problemer med mælkeproduktionen på grund af farefeber, da det tager længere tid at redde grisene efterfølgende, hvis de først er lidt udsultet", pointerer Kresten Lorenzen. 

Faringshjælp er en risikofaktor

Har soen problemer under faring, kan det blive nødvendigt for medarbejderen i farestalden at udøve faringshjælp. 

Fødselshjælpen er dog samtidig en risikofaktor i forhold til farefeber, da det risikeres, at soen inficeres med bakterier ved en utilstrækkelig hygiejne under indgrebet. 

På Kresten Lorenzens arbejdsplads forebygges den bakterielle infektion ved konsekvent at give soen antibiotika efterfølgende, hvis der er udøvet fødselshjælp. 

Carsten Christiansen er også medarbejder i en sønderjysk svinebesætning. Besætningen er beliggende på Sydals og udgøres af 285 årssøer. 

Her er faringshjælp ofte nødvendigt hos flere søer ved hver faringsrunde. Dette skyldes en højere forekomst af søer i højt huld pga. gulvfodring i drægtighedsstalden, hvor huldstyring er en udfordring. 

Søerne, hvor fødselshjælp var en nødvendighed, bliver ikke behandlet medmindre de viser symptomer på farefeber efterfølgende, forklarer Carsten Christiansen. 

Er der tegn på farefeber giver Carsten Christiansen og medarbejderne også antibiotika og smertestillende til soen.

Forekomsten af farefeber i denne mindre besætning ligger på ca. 1-2 søer i ugen, hvilket er lidt under 10 pct. pr. faringsrunde. 

PRRS-udbrud gjorde farefeber til hverdagskost

Tilbage i foråret ramte PRRS den lille besætning på Sydals, hvor Carsten Christiansen er medarbejder. 

Det fik store konsekvenser for sundheden og flere andre produktionsparametre. Inden der kom ro på udbruddet efter flere måneder, oplevede Carsten Christiansen en langt større forekomst af farefeber. 

Farefeber forekommer med varierende styrke, men under prrs-udbruddet i den sønderjyske besætning, var det primært for fuld styrke, hvor mælkeproduktionen ikke kommer i gang hos søerne, og hvor reproduktionen rammes. 

Det er derfor en lettelse for Carsten Christiansen og de andre ansatte, at udbruddet er et overstået kapitel, hvilket også har sænket forekomsten af farefeber og de udfordringer, som det giver. 

Oxytocin eller ej

Oxytocin er et hormonpræparat, der anvendes i farestalden. Brugen af præparatet varierer en del fra besætning til besætning. 

Driftsleder Kresten Lorenzen bruger det konsekvent efter hver faring for at sikre, at søerne renser sig selv for efterbyrd. Tilbageholdt efterbyrd er nemlig en risikofaktor for farefeber. 

Carsten Christiansen bruger derimod kun oxytocin, når det vurderes at være nødvendigt. Fx hvis en so, ikke har renset sig selv efter faring eller hvis en mælkenedlægning skal initieres. 

Mængden af videnskabelige undersøgelser omkring oxytocin og farefeber er begrænset, og hormonpræparatet bruges derfor hovedsageligt på baggrund af praktiske erfaringer end ud fra konkrete anbefalinger.