Se på dine polte som prinsesser

Hvert poltekuld, der bliver født, er mange penge værd - og det bør også give sig udslag i stalden .

Hvis du laver dine egne polte, er det super vigtigt at få forklaret medarbejderne, at hvert poltekuld der bliver født, er mange penge værd.

Kvaliteten af poltene kommer nemlig til at smitte af i årene der kommer, da det tager lang tid at få udskiftet dem igen, lyder det fra Anders Andersen, svinerådgiver hos Velas, i den seneste udgave af nyhedsbrevet Trynekontakten.

Han opfordrer derfor, at poltene behandles som små prinsesser.

Nedenfor er listet op, de ting du skal være opmærksom på. Brug listen til en snak med hinanden om, hvordan I kan lave ”verdens bedste polte", lyder opfordringen fra Anders Andersen. 

  • Placer polte-dronningen i den bedste faresti
  • Flyt store hangrise, så de ikke tager patten fra en prinsesse
  • Undlad at benytte soen som amme og derved fravænne poltene tidligt
  • Husk, at poltene ikke slås lige så godt som en LYD gris i klimastalden. De bør gå for sig selv, eller som minimum være de største i stien.
  • Sæt eventuelt et prinsesseskilt over de stier, hvor de går, hele vejen fra fødsel og frem til løbning, så alle ved, at her går fremtidens supersøer.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle