Se smågrisestalden som en forretning: Hvor mange kg producerer du pr. kvadratmeter?

Af Preben Høy, konsulent, LandboNord

Inden for smågriseproduktion har svinebranchen den samme svaghed som i slagtesvineproduktionen.

Inden for benchmarking analyserer man nøgletal i forhold til den enkelte gris, uanset om det er den begrænsende faktor eller ej. Det kan give nogle kunstige - læs: fejlagtige - optimeringer, som har alt for lidt kontakt med den nederste linje i regnskabet.

Traditionelle nøgletal 

Man kan vække en svineproducent midt om natten, og alligevel kan han lynhurtigt nævne tilvækst og foderforbrug ved smågrisene.

Hvis man derimod spørger, hvor mange kg smågris han producerer pr. kvm. stiareal, skal han helst være vågen og frisk, inden man får et svar. Og spørger man hans rådgiver om det samme, vil han bare se forvirret ud.

Og det på trods af at mange svineproducenter egentlig gerne vil:

• Hæve salgsvægten
• Undgå salg af ”sjatter” med 7 kg´s grise
• Give grisene bedre plads i deres vækstperiode

De fleste har en forestilling om at intensivt udnyttede smågrisestalde stort set producerer samme mængde gris pr. arealenhed.

Vi prøvede derfor at medregne stiarealet hos en række kunder, og kombinere det med det opnåede produktionsomfang.

I figur 1 er resultaterne i 18 besætninger, rangeret efter udnyttelse pr. kvadrameter. Besætningerne er placeret i en pæn, lige række fra 386 kg pr. kvm pr. år til 592 kg pr. kvm pr. år.

Figur 1. 18 besætninger rangeret efter årlig produktion pr. kvm.

Salgsvægten er fratrukket fravænningsvægten og derefter ganget med producerede grise/år

Er der samme bruttoindtjening pr. kvm.?

Man kan jo spørge sig selv om alle disse svineproducenter har samme bruttoindtjening pr. kvm.

I den pågældende periode har den gennemsnitlige kg-regulering fra 7-30 kg ligget på godt 8 kr. Det gennemsnitlige foderforbrug ligger på ca. 1,80 FE pr. kg tilvækst og en gennemsnitlig foderpris på 2,05 kr.

Det giver en foderudgift på 3,70 kr. pr. kg tilvækst. Der har således været en værditilvækst på ca. 4,30 kr. kg.

Figur 2 viser, at forskellen mellem højeste og laveste bruttoindtjening er fra 1.660 kr. pr. kvm pr. år og op til 2.540 kr. pr. kvm pr. år, alt andet lige, i 2. kvartal 2020. Her er så ikke korrigeret for dødelighed, flere smågrisetillæg eller andre variable omkostninger.

Figur 2. Teoretisk bruttoindtjening/kvm. stiareal/år med notering på hhv. 12,32 kr (2. kvartal 2020) og 9,60 kr (langsigtet notering), i de 18 besætninger

Husk lige kapacitets- og kapitalomkostninger

Man kan diskutere om forskellene i figur 1 og 2 er store eller små. Men det kan man ikke, når man har fratrukket kapacitetsomkostningerne og kapitalomkostningerne. Så er forskellene enorme.

Så når disse ejendomme skal benchmarkes mod hinanden, kan man bruge meget tid på nøgletallene: indtjening per produceret gris, dødelighed, foderudnyttelse, tilvækst osv. Det er der ikke noget galt med, som sådan.

Men - det er en stor mangel, at den enkelte svineproducents strategi for drift af smågrisestalden, ikke kan vurderes i forhold til, hvad der er muligt eller mest optimalt i forhold til bundlinjen.