Seges: Nu skal prrs-kurven knækkes

Første trin er at få bedre overblik over, hvilke besætninger der er prrs-positive.

Seges Svineproduktion har et mål om at reducere antallet af prrs-positive besætninger i Danmark og arbejder sammen med Fødevarestyrelsen, Dyrlægeforeningen og slagterierne.

»Prrs giver store problemer i dansk griseproduktion. Derfor er det nødvendigt med en reduktionsplan«, understreger afd. chef Kristian Møller, Seges Svineproduktion.

Ud af de omkring 5.500 svinebesætninger i Danmark har man kun styr på prrs-status hos halvdelen.

For at kunne igangsætte en landsomfattende reduktionsplan er det nødvendigt at kende status for alle grisebesætninger, påpeger Kristian Møller. Det vil øge værdien af f.eks. GIS-kort med oversigt over placering af grisebesætninger.

For den igangsatte risikoanalyse er viden om status for smitte helt nødvendig, da prrs er kendt for at smitte med luften.

Reduktionsplanen og de konkrete indsatser i besætningerne og regionalt er ikke endeligt på plads, men hviler på en stor del af frivillighed og lokalt samarbejde, men Kristian Møller og alle besætningsdyrlæger har gode argumenter for at arbejde hen mod prrs-fri status.

»Forbruget af antibiotika falder, foderforbruget falder, og effektiviteten stiger, når man ikke har prrs. Og så får man også en højere pris for sine smågrise«, forklarer han.

»Desuden ligner prrs andre sygdomme, og den svækker immunforsvaret, så andre sygdomme får let spil«, siger han.

»Vi skal rundt i landet og aftale lokale saneringsplaner, så vi undgår, at sanerede besætninger bliver smittet igen fra nabobesætninger, der stadig har smitten«, siger Kristian Møller.

Lokal indsats

Der er gode erfaringer med delsaneringer for prrs i sohold, og Kristian Møller håber, at besætningsdyrlæger i den kommende tid drøfter prrs-sanering med svineproducenterne.

»Indsatsen starter lokalt. Uden lokal opbakning kommer vi ingen vegne«, fastslår han.

Sammen med sine medarbejdere kan han hjælpe med at koordinere de lokale saneringer.

»Vi skal rundt i landet og aftale lokale saneringsplaner, så vi undgår at sanerede besætninger bliver smittet igen fra naboer, der stadig har smitten«, siger Kristian Møller.

Han håber, at prrs-negative besætninger vil skubbe til positive besætninger og få dem til at overveje sanering.

Faktaboks

Reduktionsplan:

 

  • Samarbejde mellem Seges Svineproduktion, Fødevarestyrelsen, slagterier og Dyrlægeforeningen.
  • Kræver lokal opbakning. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle