Seges: Tom slagtesvinestald giver tabt indtægt - fyld op med smågrise

Der er udsigt til et positivt DB for slagtesvin trods høje priser på smågrise.

Ja, det kan godt betale sig at købe smågrise og fylde slagtesvinestalden op. Der er nemlig udsigt til et positivt dækningsbidrag på trods af de høje priser på smågrise. En tom stald giver altså en tabt indtjening.

Sådan lyder konklusion fra Seges, der har regnet på udsigten til dækningsbidraget for slagtesvin i lyset af de høje priser på danske smågrise.

I uge 11 vil DB således være 152 kr., hvis grisene er købt til den beregnede smågrisenotering.

Køber man smågrise i uge 11 til 100 kr. over den beregnede smågrisenotering, vil et DB på 152 kr. kræve en stigning i noteringen på 1,20 kr, når grisene skal slagtes om 12-13 uger. Ved en uændret notering vil DB være 52 kr., altså stadig positivt.

Og forventningen hos Seges er, at svinenoteringen er højere om 12-13 uger end i dag, fordi udbuddet af slagtesvin falder. Seges påpeger desuden, at noteringen næsten altid er højere i 2. og 3. kvartal end i 1. og 4. kvartal.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle