Segeschef: Ryd op på din landejendom og gør en god forretning

I Danmark står der 60 mio. kvadratmeter ubrugt landbrugsejendom og forfalder. Få ryddet op og øg værdien af din ejendom, vurderer planchef ved Seges.

Det kan komme alle til gode, hvis der bliver ryddet op og revet ned i de godt 60 mio. kvadratmeter ubrugte bygninger, som står rundt i det danske land.

Trine Eide, Planchef ved Planter & Miljø ved Seges mener, der er hele tre positive ting, ved at der bliver ryddet op.

Det både give flere nuller på værdien af ejendommen, landskabet bliver forskønnet, og derudover bliver der gjort plads til, at flere dyre og plantearter kan trives.

”Planloven vil bevare det åbne landskab, men vi kan også skabe mere landskab, hvis vi får ryddet op,” mener Planchef ved Planter & Miljø ved Seges Trine Eide.

I en debat på Naturmødet om planloven deltog hun fredag middag sammen med Michael Leth fra Danmarks Naturfredningsforening samt Helle Lassen fra Plan og Udvikling ved Hjørring Kommune.

Ryd 30 mio. kvadratmeter

De ubrugte bygninger, hvoraf flere står på landbrugsarealer, udgør et område, der svarer til en tiendedel af Bornholm.

Seges anbefaler, at halvdelen af bygningerne bør rives ned. Det vil sige 30 mio. kvadratemeter bør ryddes.

”Den enkelte landmand vil skabe værdi, men også forskønne landskabet” forklarer Trine Eide.

Det koster penge, at rydde op i bygningerne, og de penge kommer i første omgang fra bygningsejerne selv, men der er en gevinst, mener planchefen.

”Nogle af bygninger kan bruges til andre formål, men et incitament for at få ryddet op er, at det kan øge værdien af de øvrige bygninger på ejendommen,” siger Trine Eide.

Planchefen, der er uddannet arkitekt, forklarer, hvorfor det er så vigtigt med et flot og velholdt landskab i Danmark.

”Det giver livskvalitet,” siger hun.

Gør plads til fornyelse

Der var ikke meget uenighed mellem de tre, der var placeret i en grøn sofa på podiet i Life-teltet i Hirtshals.

Michael Leth, der ikke lagde skjul på sin glæde ved planloven så også positivt på en anderledes brug af bygninger i Danmark.

”Den ledige boligmasse står i vejen for biodiversiteten,” siger han.

Planloven kommer også lokalsamfundet til gode:

”Den kan være med til at understøtte, hvordan man bruger områder, hvor bygninger flyttes og der gøres plads til fornyelse,” siger han.

Alle tre deltagere modtog den grå betonklods, der er symbolet på grundstenen til verdens første Naturmøde, der finder sted 26.-28. maj i Hirtshals.

Redigeret 30. maj kl. 10: Før skrev vi, at der var tale om 60.000 kvadratmeter, men det var en fejl. Det er nu rettet til 60 mio. kvadratmeter.

Læs her, for at se det nøjagtige regnestykket for, hvilke penge der er at hente i udtjente bygninger.

Faktaboks

Naturmødet foregår i Hirtshals 26.-28. maj

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle