Seks gode råd til at dine søer kan få flere kuld

Ugen På Spidsen: For mange gylte går ud over produktiviteten - men der er gode argumenter for at få søer til at holde lidt længere, mener ugens klummeskribent på Svin Plus.

Hvis du sender en gylt til slagtning efter fravænning af første kuld, har det sikkert været en underskudsforretning.

Det har den måske også selvom den får to kuld,. Det er sandsynligvis først efter fravænning af det tredje kuld, at den bidrager positivt til bedriftens økonomi.

Med en udskiftningsprocent omkring eller over 50 procent i danske besætninger er en del søer, der kun når at trække ned i økonomien.

Jeg ved godt, at alle søer ikke har potentiale til at få seks kuld, men det er en god idé at se på hvor stor andel, der opnår for eksempel tre kuld og seks kuld.

Seks faktorer med betydning for holdbarhed

Jeg tror, at mange besætninger skal se nærmere på de faktorer, der har betydning for poltes holdbarhed.

Det er blandt andet følgende seks faktorer:

  • God plads i stien - gerne dobbelt op i forhold til slagtesvin
  • Moderat fodring - glem ad lib
  • Hyppig kontakt til mennesker - gør dem lettere at omgås senere
  • Grundig socialisering - lærer om rangorden
  • Drægtighedsstier hvor unge søer ikke kanøfles af ældre søer
  • Hertil kommer, at der med en hurtig udskiftning i soholdet også er tendens til lavere immunitet i soholdet. Det kan for eksempel give sig udtryk i mere diarré i farestalden.

Alt i alt er der gode argumenter for at få søer til at holde lidt længere. Et mål kunne være, at to tredjedele af søerne når mindst tre kuld.

 

Morten Thomsen, journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning til omtalte emne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle