Seks gode råd til smittebeskyttelse i svinestalden
Den absolut mest sikre metode til at flytte bakterier og vira rundt i besætningen, er ved at flytte rundt på dyrene. Derfor er det også her, der skal mest fokus på at sikre de gode rutiner.

Af Nikolaj Stidsen, rådgiver, LMO svinerådgivning, nst@lmo.dk

Har du styr på den interne smittespredning i din stald? Her kommer nogle gode råd til hvad du kan gøre aktivt uden de store omkostninger.

1. Flyt af dyr

Den absolut mest sikre metode til at flytte bakterier og vira rundt i besætningen, er ved at flytte rundt på dyrene. Derfor er det også her, der skal mest fokus på at sikre de gode rutiner.

Som de fleste ved og har hørt rigtig mange gange, skal man så vidt muligt holde sektioneringen, og som minimum sikre at grise ikke flyttes tilbage i systemet.

Det er nogle gange besværligt at håndtere dette, og derfor ser vi desværre også ofte løsninger, hvor der i høj grad er gået på kompromis med denne regel, for at få puslespillet til at gå op. Men spørg jeres rådgiver eller dyrlæge efter gode ideer til at håndtere sortering og flytning af grise.

Gangarealerne bliver selvfølgelig beskidte når der flyttes dyr, det kan ikke undgås. For at begrænse smittespredningen skal der straks efter flytningen, igangsættes vask og desinfektion af gangen, så skidtet ikke bæres ind i andre staldafsnit.

Personalet skal på disse dage være meget bevidste om, hvor det er en god ide at gå. Helt praktisk kan det give en udfordring for personalet, der håndterer de mindste grise i farestalden, når der samtidig flyttes grise på gangen. Måske er løsningen blot et ekstra par støvler.

2. Kanyler

Kanyler flytter små mængder virus ad gangen. Men de virus, der flyttes, placerer vi direkte i kroppen på modtageren, og derfor skal der kun meget lidt til, før der sker en infektion. Dette en af de største syndere, vi finder i staldene.

Skift kanyle imellem hvert hold i farestalden, eller endnu bedre - brug nålefri injektion til de præparater, hvor det er muligt

3. Vogne

Kastrationsvognen bliver jo selvfølgelig vasket og desinficeret hver gang, den har været i brug - overvej om det virkelig er nødvendigt at bruge den?

Ofte er det ikke mere tidskrævende at kastrere inde i stien tæt på hulen. Herved spares der både tid til at flytte grisene op og ned i vognen samt vasketid.

Grise flyttes ofte også i en vogn, i forbindelse med etablering af ammesøer og kuldudjævning. Her bør der være to vogne, en før og en efter kastration. Disse vogne skal vaskes og desinficeres dagligt.

Rådgiver: Sådan forbereder du dig på svinepestSvin Onsdag 27. november 2019 · 15:31

4. Fodtøj

Den bedste løsning til at undgå smittespredning med fodtøj er at skifte imellem hver sektion i farestalden og klimastalden, for derved undgås helt at flytte bakterier og vira med beskidte gummistøvler.

Alternativt bør der flere steder i stalden opstilles støvlevaskere, som gør det nemt for personalet at udføre. Som et minimum vil det være en god ide at undgå samme fodtøj i soholdet og klimastalden.

For løbe- og drægtighedsstald, placeres en støvlevasker, så der vaskes støvler, hver gang stalden forlades.

5. Redskaber

Skalpel, tænger, sakse, sprøjter, halebrændere osv. skal rengøres og decinficeres dagligt efter endt brug.

Derudover bør udstyret desinficeres løbende under brug, hvilket kan udføres ved at opbevare det i en kop eller lignende med decinfektionsmiddel.

Skovle, skrabere og andet udstyr, der bruges til rengøring i staldene, skal vaskes og desinficeres dagligt, gerne i kombination med en pr. afdeling.

6. Arbejdstøj

Vi glemmer vores tøj. Arbejdstøj bør skiftes dagligt, når der arbejdes i farestalden.

Når vi har arbejdet med de store grise dagen før, og så starter dagen med at sidde på knæ inde ved de nyfødte, har vi allerede påført dem den første udfordring, som kunne være undgået.

Bedst effekt med lille indsats

Vi skal ikke være fanatiske, men finde de tiltag der har bedst effekt med en lille indsats.

Disse tiltag er mest et spørgsmål om at ændre sine vaner uden de store investeringer.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle