Sektioneret farestald reducerer smågrisedødeligheden
Prrs og influenza i soholdet gav problemer med høj dødelighed og lav tilvækst efter fravænning, selv om smågrisene var prrs-negative.

En dødelighed efter fravænning på seks-syv procent var langtfra tilfredsstillende for Carsten Laursen og driftsleder Karsten Koldtoft. Selv om prrs var i ro hos søerne, var det ikke muligt helt at presse prrs ud af smågrisestaldene.

Besætningen havde også både mycoplasma lungesyge og Ap2.

»Det var et problem, at vi var nødt til at drive smågrise gennem farestaldene, hvor de blev smittet«, forklarer Carsten Laursen.

Derfor overvejede han sammen med dyrlæge Gerben Hoornenborg, Vet-Team, hvordan det kunne ændres.

Løsningen blev dels en medinsk sanering mod mycoplasma, dels en sektionering af farestaldene til ugedrift og etablering af udvendige drivgange for at bekæmpe virussygdomme.

I en periode blev en tom naboejendom inddraget i saneringsfasen. På den måde fik man plads til at lave de nødvendige staldændringer.

»Smågrisestalden blev tømt, så vi i nogle uger kun havde dyr over ni måneder på ejendommen«, tilføjer Gerben Hoornenborg.

Den medicinske sanering blev gennemført i efteråret. Dyrlægen forventer ud fra kliniske tegn i besætningen, at mycoplasma og prrs2 er væk.

»Det skal de næste blodprøver fastslå«, bemærker han.

Til gengæld - og meget uheldigt - er prrs1 påvist i de sidste blodprøver fra besætningen, ligesom Ap2 også fortsat er tilstede.

Delvis succes

Selv om saneringen derfor kun har været en delvis succes, er der allerede forbedringer i effektiviteten.

»Tilvæksten efter fravænning er steget 60 g til 480 g, og dødeligheden er faldet fra seks til to en halv procent«, fortæller Karsten Koldtoft.

Han tilføjer, at Ap2 også er et mindre problem end tidligere.

Han forventer også, at dødeligheden i farestalden falder yderligere, og kommer ned omkring 10 procent.

»Nu kan vi i hvert fald højtryksrense farestaldene uden at genere de diegivende søer«, siger driftslederen.

Dyrlægen bemærker, at det med fuldsektionering er lettere at køre en temperaturstrategi, der passer til de diegivende søer.

Alt i alt er kvaliteten af smågrisene steget.

Faktaboks

  • Carsten Laursen, Hurup.
  • 900 søer med smågrise.
  • Sanerer for prrs2 og mycoplasma ved bl.a. at sektionere farestaldene.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle