Skidende kælegris smidt af fly

Fik først lov til at flyve med - men blev så smidt af.

En kvinde havde i sidste uge i første omgang fået lov til at medbringe en gris ombord på et US Airways-fly. Så derfor gik hun ind i flyet med grisen.

Man tror næsten, det er løgn. Men den er tilsyneladende god nok. I hvert fald er kilden et lødigt, amerikansk regionalmedie, Hartford Courant, og de har snakket med flere af passagerne.

Der er endda et foto af grisen, der er ikke er helt lille længere, som man måske ellers kunne formode, når man vælger at have den med på et flysæde.

Grisen måtte komme med, fordi en sundhedsfaglig person havde beskrevet den som "emotionelt støttedyr".

En medpassager, Jonathan Skolnik, fik et ekstra chok, da han opdagede, at grisen skulle sidde i sædet ved siden af ham.

Grisen brød dog kravene til et emotionelt støttedyr, da den ikke må have en forstyrrende adfærd. Og den både sked og lugtede, skriver Hartford Courant. En passager fortæller til The Courant, at det virkede helt absurd, da passageren begyndte at tale til grisen, som om det var en person.

Det endte med, at passager og gris blev bedt om at forlade flyet, inden det lettede.

Se foto af grisen hos The Courant.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle