Slagtesvin trives flot på 30 procent rug

Anders Obling driver 250 ha og kan vande 90 procent af sit areal. På den jord, der ikke kan vandes, dyrker han kun rug, for her klarer andre afgrøder sig alt for ringe.

På den del, der kan vandes, har han et traditionelt sædskifte med byg, hvede og rug.

»Som gennemsnit avler jeg mellem seks og seks et halv ton rug pr. ha«, fortæller han.

Vårbyg giver samme udbytte, mens hvede som gennemsnit giver et ton mere pr. ha.

I et normalår giver det omkring 7.500 tønder rug og svarer til en iblanding på 20 procent til ungsvin (30-60 kg) og 30-35 procent til de store slagtesvin. Det øvrige foder består af lige dele byg/hvede og hertil sojaskrå og vitaminer/mineraler.

Resultater

Tilvæksten ligger omkring 1.000 g, foderforbruget er nede omkring 2,6 foderenheder pr. kg tilvækst og dødeligeheden to procent.

»Jeg er meget opmærksom på formalingsgraden«, fortæller han.

Målet er, at 70 procent skal være under en mm. Efter at han havde taget korn af ny høst i brug, oplevede han dog pludselig flere ballongrise. Han reagerede ved at formale al korn grovere (60 procent under en mm), og det hjalp på problemet.

»Forklaringen kan måske være, at det nyhøstede korn reagerer anderledes i møllen end korn af gammel høst«, siger Anders Obling.

Til gengæld er kødprocenten steget næsten en procentpoint, siden korn af ny høst er taget i brug - uden at tilvæksten er faldet.

»Jeg har hele tiden to vejehold i gang i stalden, så jeg følger tilvæksten ret nøje, og den er ikke faldet«, understreger han.

Han kan heller ikke se, at tilvæksten reagerer, når han skifter fra ungsvine- til slagtesvinefoderet.

En kort periode fodrede han et hold næsten slagteklare svin med ren rug, fordi han skulle have tømt en silo. De havde en daglig tilvækst på 1.300 g

Energikoncentrationen er relativt lav med så stor andel rug, kun omkring 100 foderenheder pr. 100 kg.

»Det tror jeg er en fordel, når to tredjedele af min produktion er ad libitum tørfodring«, siger han.

Han opbevarer rug i en gastæt silo, hvorimod byg og hvede som regel bliver opbevaret i en amerikanersilo.

Selv om rugen opbevares gastæt, høster han helst ikke afgrøden med mere end 18 procent vand.

Rug er en nem afgrøde

Selv om Anders Obling ikke underkender værdien at rettidighed i marken, er det hans fornemmelse, at rug er mindre følsom for, om for eksempel den bliver sprøjtet på det helt rigtige tidspunkt.

»Jeg sprøjter mod ukrudt i efteråret og to gange med stråforkorter i foråret, hvor jeg den ene gang også giver lidt svampemiddel«, fortæller Anders Obling.

Hvis ikke rugen bliver stråforkortet, kan den være vanskelig at høste.

På den uvandede jord mærker han nu efter fire-fem års rugdyrkning en vis rug-træthed. Alternativet ville være at dyrke vårbyg på den uvandede jord, men kommer der en tør sommer, bliver udbyttet meget ringe. Her giver rugen til trods alt et acceptabelt udbytte.

For at undgå ensidig rugdyrkning overvejer han at bytte nogle marker med en mælkeproducent, så rugen kan blive erstattet af majs et år eller to. Derimod har han ikke selv overvejet at bytte rug ud med majs i sin egen produktion.

»Rug kvitterer selvfølgelig for en god placering i sædskiftet, men klarer sig omvendt nok bedre end ensidig hvededyrkning i et lidt anstrengt sædskifte«, mener Anders Obling.

Hans jord er JB1, men han tror også, at rug kan klare sig på de bedre jorder og ofte give billigere foderenheder end hvede.

»Jeg har i hvert fald ingen betænkeligheder ved at bruge lige så meget rug som hvede i mit svinefoder«, siger han.

Det er altid hybridrug, han dyrker, og han holder et godt øje med nye sorter, for udbyttefremgangen er pæn blandt hybridsorterne.

I år er det overvejende hybridsorten Vinetto fra KWS, han har dyrket.