Smågrisekoncept sporer sig ind på indsatsområder

SvineRådgivningens smågrisekoncept, der blev lanceret for knap et år siden, har sporet sig ind på en række vigtige indsatsområder.

For snart et år siden lancerede SvineRådgivningen konceptet Elite Smågrise.

Baggrunden var blandt andet at få mere og bedre fokus på smågrisene og selvfølgelig også, at der venter en stor udfordring i juni 2022 med udfasning af zink.

De besætninger, der indtil nu har været med i projektet, har vist stort engagement for at flytte resultaterne i den rigtige retning, fortæller Bjarne Knudsen, seniorrådgiver, i det seneste nyhedsbrev fra SvineRådgivningen.

Vigtige indsatsområder

For at blive klogere på, hvor udfordringerne reelt lå, er der blandt andet gjort en stor indsats med vejehold, og der har været en del øjenåbnere imellem.

For eksempel kan grise, der vejer 4,5 kg ved indsættelse godt vokse næsten 200 gram pr. dag den første uge og over 900 gram pr. dag den sidste uge.

Af øvrige ting, som har været i fokus, og som har været med til at bedre resultaterne er blandt andet:

  • Højere foderoptagelse straks fra fravænning. Mere åbne foderautomater
  • Intensiveret gulvfodring/opblødt foder
  • Optimering af griseflow, så sammenblandinger i opvæksten minimeres
  • Timing af faseskift. Brug af hjælpeskemaer, så foderomkostningen kan reduceres
  • Temperatur- og indsættelsesstrategi
  • Udfordringer med belægningsgrad plus flere ædepladser

Bjarne Knudsen oplyser, at det er muligt for besætninger løbende at tilmelde sig Elite Smågrise-konceptet. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle