Smågrisepriser: Opsvinget lader vente på sig

Nord-West-noteringen holder fast i 41,5 euro - opsvinget har længere udsigter.

Smågrise, der afregnes via Nord-West-noteringen, holder fast i de prisniveauer, som afsluttede 2017.

41,5 euro lyder noteringen på for smågrise på 25 kg, og sådan kan noteringen komme til at lyde på i et stykke tid endnu. Det vurderer Danske Svineproducenter, som også melder om, at risikoen for en prisnedtur er begrænset for tiden.

»De europæiske smågrisenoteringer er fortsat stabile. De seneste prisfald på slagtesvinemarked har indtil nu forhindret det sæsonmæssige opsving på smågrisemarkedet. Januar er typisk en måned med få impulser – specielt i år, hvor det kinesiske nytår først ligger midt i februar måned. Derfor kan det godt være, at vi skal vente lidt længere på opsvinget på smågrisemarkedet i år. På den anden side ligger slagtesvinenoteringerne p.t. på et forholdsvist lavt niveau. Der kan således komme positive impulser fra slagtesvinemarkedet, som så smitter af på smågrisemarkedet. Alt i alt er det derfor umuligt at forudsige, hvornår opsvinget på smågrisemarkedet igen begynder. Risikoen for en nedtur er meget begrænset«, skriver producentforeningen i en markedskommentar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle