Smart grisepasning: Sensorer og kameraer er første bølge i digital revolution

Kunstig intelligens, 3D printere, termografiske kameraer og meget mere kan blive en fast del af svineproducentens hverdag.

Med en stigende verdensbefolkning og deraf et stigende kødforbrug - ifølge prognoser en stigning på 73 procent frem til 2050 - er der pres på for at også svinebranchen forbedrer produktivitet og metoder.

Et af værktøjerne til dette er såkaldt "smart farming", som bygger på at benytte sig af moderne teknologier til at monitorere dyrene, deres adfærd, ædevaner og sundhed. 

Målet er at give producenten mulighed for at holde øje med hvert enkelt dyr i besætningen, opdage de behov der kan forekomme for ændringer eller hjælp i tide, og på den måde undgå sundheds- eller velfærdsproblemer. 

Det fortæller netavisen Pig Progress, der har set nærmere på hvilke teknologier, der allerede findes inden for smart farming, og hvilke der er på vej.

1. Overvåg bevægelsesmønstre og kropsholdning 

Det er muligt at overvåge og opdage ændringer i båder søer og slagtesvins gang og vægtfordeling ved hjælp af flere forskellige teknologier. Dette gør, at medarbejderen får mulighed for at opdage haltheder med stor præcision. 

En af teknologierne til denne type observationer er et såkaldt accelerometer, som sættes på soen og kan måle og karakterisere ændringer i bevægelsen. 

Et accelerometer er relativt prisbilligt og kan påsættes på dyrets ben, hals eller ører, men det kan dog være svære at holde på dyret, blandt andet på grund af dets nysgerrige adfærd. 

En anden mulighed er at gøre brug af måtter og trykplader, der måler tryk og afsæt når grisene går hen over eller står på dem. Måtterne kan fx måle skridtlængde og hastighed for at detektere ændringer i dyrets gang. Trykplader kan måle vægtfordelingen på hvert ben for at finde ud af, om et eller flere ben skånes som følge at en halthed. 

2. Mikrofoner måler Stress og respiration 

Som bekendt giver grise fra tid til anden et tydeligt signal i form af skrig, hvis dyret er i en stresset situation, fx ved fastklemning.

Her kan man ved brug af mikrofoner i staldene lokalisere og måle disse stresssignaler. 

Mikrofonerne er også nyttige til at opdage ændringer i respirationen, eksempelvis i form af hoste eller andre mislyde, så svineproducenten kan opdage luftvejslidelser tidligere. 

3. Kameraovervågning 

Mulighederne for kameraovervågning kan variere en del, alt efter hvilke type kamera benytter sig af.

Ved brug af helt almindelige kameraer er det i dag muligt præcist at estimere dyrenes vægt ud fra deres kropsmål. 

Termografiske kameraer kan benyttes til at vurdere om temperaturen i staldene er tilpas. Disse måler temperaturen ved dyrenes ørebase for at vurdere behovet for enten køling eller opvarmning af stalden. 

Andre kamera-systemer er velegnede til at detektere halebid ud fra halepositioner. Billederne fra disse kameraer kan hjælpe med at finde halebideren, og hvilke grise der er blevet bidt. 

Kameraerne kan desuden bruges til at spotte anden aggressiv adfærd, eksempelvis skubben eller jagen af andre dyr, ved at måle på dyrenes bevægelseshastighed og afstanden mellem dyr. 

4. Tracking af hver enkelt dyr

Ved hjælp af såkaldt RFID (radio frequence identification) er det i dag muligt at spore og tracke hver enkelt dyr, så man kan måle fx det enkelte dyrs foderindtag.

Systemet kan ligeledes måle grises indtag af vand og deres vægt for at give et overblik over blandt andet foderomsætningsratio samt daglig tilvækst. 

Fremtidens muligheder 

I takt med at teknologierne udvikles og inkorporeres i produktionssystemerne, bliver mulighederne større og flere. 

Af nye teknologier på vej kan nævnes kunstig intelligens, som ud fra billeder eller lydoptagelser fx kan hjælpe til med at analysere pattegrisenes nødskrig og få soen til at flytte sig samt advare om halebid på vej.

Det vil også blive muligt at bruge IoT, der står for The internet of Things. IoT er et nyere begreb, der benyttes til at beskrive koblingen af dataindsamling til analyse, opbevaring af data, og mange andre ting, ved brug af internet og datadeling. 

IoT indebærer også den nemme adgang til data omkring alle dyr og besætningsinformationer på ens smartphone. Data kan eksempelvis være indsamlet fra sensorer, der måler sundhed, foderindtag, vandindtag. mobilitet, vægt luftkvalitet og hoste hos dyrene. 

3D-print er også under udvikling, og her kan gevinsterne for griseproducenter omfatte printning af maskin- eller inventardele samt print af kunstige organer til grisene.

De fleste kender allerede AR-teknologien (Augmented reality), og for griseproducenter kan den komme i spil som blandt andet træningsmedie og til at bestemme fødevaresikkerhed.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle