En besætning jeg besøgte for nylig havde haft problemer med høj dødelighed i farestalden.
I et forsøg på at reducere dødeligheden havde de anskaffet sig en lille notesbog, hvor de hver dag noterede antallet af nyfødte og antallet af døde i farestalden.
Registreringerne fulgte hvert farehold. I takt med at søerne i ugeholdet kom frem til faring, noterede personalet antal levendefødte i kuldene, og noterede samtidigt, hvor mange pattegrise, der døde i de samme kuld. De havde dermed et samlet billede af antal levendefødte og antal døde i det pågældende ugehold.
Der blev holdt godt styr på, hvilket ugehold de døde pattegrise stammede fra.
Hver dag beregnede man en »dødelighedsprocent« for det pågældende ugehold. På den måde havde de hele tiden et aktuelt billede af, hvordan dødeligheden udviklede sig for det pågældende ugehold.
Notesbogen og den løbende beregning af dødelighed var nyttig, hvis man ville teste effekten af nye tiltag. Udregningen gav hurtigt et fingerpeg i retning af, om dødeligheden lå over eller under det normale.
Personalet understregede, at beregningen kun havde værdi, hvis alle var meget omhyggelige med at notere dødsfald korrekt, så de ikke blev lagt til et forkert ugehold.
Relaterede artikler
Kommentarer