Socialdemokrater vender på tallerken: Svineproducent får lov at udvide

Svineproducenten Søren Hansen får alligevel lov til at udvide sin bedrift, hvilket kommunens forvaltning også havde lagt op til.

Søren Hansen var selv sikker i sin sag. Samme med Gefion. Næstved Kommunes forvaltning havde også indstillet til en godkendelse.

Alligevel stemte socialdemokraterne nej til at lade Søren Hansen udvide sin nye svinebedrift nordvest for Næstved. Nu har partiet tilsyneladende besluttet sig for at stemme for, når sagen i morgen, tirsdag, tages op på et byrådsmøde, skriver Sjællandske.

"Vi skal stemme om, hvorvidt vi skal følge loven eller ej," siger Helle Jessen, medlem af Teknisk Udvalg i Næstved Kommune for Socialdemokraterne.

Hun afviser, at hun har skiftet holdning. Når Socialdemokraterne stemte nej i udvalget, så var det alene for at skabe en offentlig debat om spørgsmål, påstår hun.

"Det er vigtigt, at der er en offenlig debat om sådan en sag, og borgerne har krav på at blive hørt. Det handler ikke om, hvorvidt man er for eller imod en svinefarm," siger hun til avisen.

Debat har der ellers været. Naboer har således blandt andet i lokalemedier og med breve til politikerne klaget over deres frygt for drikkevandsbeskyttelse, naturværdier, trafik, værditab på ejendomme, fluer og gyllelugt.

DF-politikeren Niels Kelberg, som havde stemt nej i udvalget, havde blandt andet udtrykt frygt for, at drikkevandet under gården ville kunne blive forurenet - eller at eksempelvis en gyllevogn kunne vælte og forurene overfladevand.

Emneord politik

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle