Soholder: Bedre flow og færre flytninger har øget tilvæksten

Efter fremgang i antal fravænnede grise var Hans Chr. Carstensens smågrisestald fyldt. I stedet for at bygge flere stipladser, øgede han tilvæksten, og producerer nu 10 procent flere smågrise. Tilmed har han tomme stalde.

Artiklen er publiceret første gang i magasinet SVIN, februar 2019.

I foråret 2017 kontakter Hans Chr. Carstensen sin rådgiver, Jes Callesen. Svineproducenten har tidligere med succes deltaget i Pattegriseliv og spørger nu, om de ikke kan lave et tilsvarende forløb blot for smågrisestalden.

»Det første, Jes Callsen slår ned på, er vores mange flytninger og sammenblandinger af smågrise«, fortæller Hans Chr. Carstensen.

Fravænningsdagen bliver flyttet fra fredag til søndag, og fremover bliver der fravænnet fire til fem kuld til hver sti i fravænningsstalden. Det sker uden hensyn til grisenes størrelse.

Efter fire dage flyttes den største halvdel af grisene over midtergangen. Herefter bliver der kun flyttet grise, hvis de er syge.

»Vægtspredningen i stien er større end førhen, men det er mest øjet, det generer, ikke grisene«, forklarer svineproducenten.

Samtidig med flytningen bliver grisene vaccineret mod pcv2 og mycoplasma.

Der er en First Feeder i alle stier den første tid efter fravænning. Desuden får grisene tilbudt tørfoder i vådfoderkrybben og i tørfoderautomaten.

Ændrer fodring

Fodringen blev også ændret, så de nu får to tørfoderblandinger og én vådfoderblanding.

»Før var det omvendt: En tørfoderblanding efterfulgt af to vådfoderblandinger. Det gav alt for store restmængder i anlægget«, siger Jes Callesen.

Grisene er omkring 12 kg, når de får vådfoder. I starten får de så små mængder, at truget altid er slikket rent.

Der er ikke ændret på blanding et og to, men blanding tre (vådfoder) er nu en ren sojablanding med 106 foderenheder og kun 10 gram lysin. Den er tilpasset valle. Før lå den på 10,5 gram lysin, 109 foderenheder og indeholdt desuden fiskemel.

»Prisen er faldet omkring 25 øre pr. foderenhed«, siger Hans Chr. Carstensen.

Ændringerne i flytteprocedurer og fodring har givet sig positivt udslag i tilvæksten. Carstensen konstaterer, at der nu altid er en eller to tomme smågrisestalde og, at afgangsvægten fortsat er mellem 31 og 35 kg.

Uanset foderblanding lægger han vægt på, at overgangen mellem de forskellige foderblandinger sker over lang tid.

»Når vi skruer op for blanding tre i vådfodertruget, tilbyder vi stadig blanding to i tørfoderautomaten, selvom der måske kun er et par grise, der æder af det«, siger han.

Nu er der kun en vådfoderblanding i anlægget. Den får grisene tilbudt fra omkring 12 kg.

Fodring i farestalden

I de første dage efter fravænning er der First Feedere i alle stier. De er sat til at fodre 12 gange i døgnet. Desuden bliver vådfodertruget fyldt med tørfoder, og der er også tørfoder i en almindelig tørfoderautomat.

»På den måde har grisene tre muligheder for at æde, så der er ikke mangel på ædepladser «, understreger Hans Chr. Carstensen.

Men fodringen starter allerede i farestalden, hvor fravænningsblandingen bliver tilbudt i en almindelig tørfoderautomat.

Carstensen overvejer at investere i et fodringsanlæg til pattegrisene i farestalden.

»Jeg tror ikke så meget på et mælkeanlæg. Jeg overvejer mere forskellige former for vådfodringsanlæg«, afslører han.

Han har erfaring for, at en stor foderoptagelse allerede i farestalden sikrer en god start efter fravænning.

»På et tidspunkt skal vi jo undvære zink, og så tror jeg, at det er endnu vigtigere, at grisene har ædt godt før fravænning «, understreger Jes Callesen.

Ingen investeringer

For Hans Chr. Carstensen er den højere tilvækst kommet helt uden ekstra investeringer.

Kun ved at få et bedre flow gennem stalden og skære markant ned på antallet af flytninger, har tilvæksten rettet sig markant. Fodringen er endda blevet lidt billigere, selvom det ikke primært har været målet.

For Carstensen har det været en øjenåbner, hvor meget tilvæksten kunne øges gennem mindre flytning og mere opmærksomhed på flowet gennem staldene.

Andre tiltag

I smågrisestaldene blev en række betonspalter i 2014 skiftet ud med støbejernsspalter. Det gav bedre gødningsgennemgang og dermed et mere tørt staldmiljø.

»Alligevel er Hans Chr. Carstensen en af de få, jeg kender, der også bruger varmekanon til udtørring om sommeren«, lyder det rosende fra Jes Callesen.

I 2014 blev der også monteret en tørfoderautomat i stiskillerummet, og der kom en halmhæk under alle overdækninger.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle