Arkivfoto LandbrugsMedierne.Foto: Morten ThomsenAf Michael Agerley, dyrlæge, Porcus
De stigende kuldstørrelser har givet os mulighed for at fravænne markant flere grise pr. årsso, men det er også blevet meget sværere.
Når kuldene bliver større, stiger antallet af svagt fødte grise. Ved 18 totalfødte er ca. 10 procent af grisene født under 1 kg, men når man når op på 20 totalfødte er ca. 20 procent af grisene under 1 kg ved fødsel.
Sagt på en anden måde: Vi går fra knap to grise født under 1 kg ved 18 levendefødte til ca. fire grise født under 1 kg ved 20 totalfødte, altså en fordobling.
Det stiller store krav til pasningen i farestalden. Mange besætninger oplever, at dødeligheden stiger i forbindelse med stigningen i totalfødte grise. Endvidere kan vi ved kontrolvejninger se, at hele kuld kan være født undervægtige (<1kg).
Fødselsvægt er afgørende for overlevelse
Fødselsvægten er nok den parameter, der betyder mest for pattegrisenes evne til at overleve. Fra undersøgelser ved vi, at overlevelsen stiger markant, når fødselsvægten øges.
De mindste fødte grise har ofte en dødelighed på op til 40 procent, mens de største grise ved fødsel har en dødelighed tæt på 0 procent. Vi kender alle problematikken, og en af de hyppigste bemærkninger, jeg hører i farestaldene, er, at ”der er for mange små og svage grise ved fødsel, som vi ikke kan holde liv i”.
På grund af de mange små grise ved fødsel er der et stort fokus på fodringen af søerne i drægtighedsperioden og sammensætningen af drægtighedsfoderet, ikke mindst på indholdet af protein og fordøjeligt lysin.
Der er mange, der rådgiver omkring fodring og fodersammensætning ved de drægtige søer, men der er opstået for meget mytedannelse med for lidt baggrund i fakta.
Således oplever jeg, at drægtighedsfoderet generelt indeholder meget høje mængder lysin og råprotein i forhold til normen, og at man mange steder ligger med en meget høj foderstyrke de sidste fire uger før faring. Tanken er, at fostrene vokser mest de sidste fire uger før faring og, at normen omkring protein og lysin sikkert ikke høj nok.
En ting er sikkert. Det er dyrt i foder, og mange steder vokser søerne meget i størrelse på grund af den aggressive fodring. Store søer har sværere ved at få gang i mælkeproduktionen, de har sværere ved at fare og er sværere at få til at passe mange grise.
Kontrolvejning af pattegrise
For at sætte fokus på området har vi i Porcus udviklet et system til kontrolvejning af pattegrise ved fødsel.
Ud fra vægtene kan vi vurdere om en besætning har et almindeligt antal svagt fødte grise og svagt fødte kuld eller flere end normalt.
I flere besætninger har vi fundet blandefejl i hjemmeblanderiet som årsag til lav fødselsvægt, og efter fejlen blev rettet steg fødselsvægten igen. Havde man i stedet øget proteinindholdet, var fødselsvægten sikkert også steget, og man kunne fejlagtigt have troet, at der var for lidt protein i recepten til drægtighedsfoderet.
I andre besætninger har vi sænket proteinniveauet, så det er kommet tættere på normen og rettet foderkurvene således at ingen søer står under vedligehold i drægtighedsperioden og har derigennem fået færre undervægtige kuld.
Besætning rettet - igen undervægtige og fald i dødelighed
I en besætning med 1.400 søer har vi lige opgjort en sådan ændring.
Lysinindholdet i drægtighedsfoderet blev sat ned fra 6,0 gram fordøjeligt lysin til 5,0 gram.fordøjeligt lysin, og foderkurver for alle søer blev rettet, således at alle søer kom op på vedligehold. Den høje slutfoderstyrke blev rettet fra 4,0 fe til 3,7 Fe.
Før ændringen havde besætningen op til 30 procent af kuldene, der var undervægtige, og efter ændringen fandtes ingen kuld undervægtige. Dødeligheden i farestalden faldt fra 17 procent døde pattegrise til 12 procent efter den nye foderblanding og foderkurve blev implementeret.
Problemer med spædgrise diarre forsvandt næsten i besætningen, og personalet oplevede at de mindste grise var mere livskraftige.
Tabel 1. Data fra besætning med 1.400 søer
Procent døde efter rettelse = 11.8 procent
Relaterede artikler
Kommentarer