Soholder har sat slikpatrulje ind mod aggressive gylte - og det virker

Blog fra svinebedriften: På bedriften Tilsbæk med produktion af Antonius-grise har man de seneste to-tre måneder oplevet aggressiv adfærd hos søerne, primært gylte. Årsagen er endnu ukendt, men problemet er i første omgang løst ved at daglig leder Marie Noes sender en slikpatrulje med søde sager rundt til gyltene hver morgen.

Af Marie Noes, daglig leder - fortalt til Stig Bundgaard

For to-tre måneder siden begyndte vi at opleve aggressive søer i farestalden. I drægtighedsstalden er dyrene derimod rolige og fint omgængelige.

Aggressive søer er noget, som hurtigt kan smitte nabostien, hvor soen her også vil hjælpe til mod det "farlige" personale. Det skaber selvfølgelig uro i stalden og stress hos medarbejderne, som hele tiden skal være på vagt.

Det er heller ikke rart at mærke, at de dyr, man passer, er urolige og stressede. Det er en negativ spiral, for omvendt kan dyrene mærke, at personalet er stresset.

Søerne, primært gylte, har været fuldstændig gale i skralden, og det gælder både Topig- og Danbred-søer.
Heldigvis har den aggressive adfærd ikke givet alvorlige skader på de ansatte, kun nogle blå mærker. Det er mest gået ud over koste, skrabere med videre.

Værst er det, at det koster nogle pattegrise livet, for når soen har travlt med at "æde" en medarbejder, er hun ligeglad med, at hun jokker på en gris, og når den skriger, bliver hun bare endnu mere forstyrret.

Gylte får morgenslik

Vi er kommet frem til, at søernes adfærd bunder i, at de er stressede. Vi ved bare ikke hvorfor.

I første omgang har vi løst problemet ved, at vi den seneste måned har uddelt slik i form af sukkerknalder eller kammerjunkere til gyltene. Det har virket, omend ikke lige godt på alle dyr.

Hver morgen går personale en tur hos gyltene, og deres opgave er at være positive og skabe kontakt til dyrene. Her er det forbudt fx at håndtere skrigende grise eller læne sig ind over soen for at indstille tørfoderkassen. 

Medarbejderne uddeler slik for at gøre besøget til en positiv oplevelse, og for at lære gyltene at de ikke skal være stressede, når personalet er i stalden.

Uddeling af slik er en ekstra foderomkostning til en meget høj kilopris, men vi er også nødt til i første række at passe på medarbejderne, og i anden række også søerne. Dyrene skal gerne holde i mange år, og de skal være glade og have det godt, mens de producerer, for vi må også erkende at vi presser dem for at de leverer varen.

Vi har spekuleret over, hvad vi har gjort anderledes, som udløser den aggressive adfærd hos søerne.

Hvad stresser dyrene over?

Vi har spekuleret over, hvad vi har gjort anderledes, som udløser den aggressive adfærd.

Jeg tror, at der er flere ting i det, dels handler det om dyrene selv, dels er der et eller andet der stresser dem, men jeg ved ikke hvad det er.

Når det gælder opstaldning, har dyrene adgang til halm døgnet rundt, som Antonius-grise skal have, fra et halmnet, og herfra kan de tage så meget, som de lyster. Vi har også en rolig farestald uden klirrende bøjler, vi undgår at bruge metalskrabere, og vi tager pattegrisene ud af stalden, når de skal kastreres, så støjen er på et minimum.

Vi har gennemgået, hvordan medarbejderne håndterer dyrene, hvordan de bliver vaccineret , hvordan sætter man dem i farestalden, deres adgang til foder og halm, og alt dette er i orden. Så der er ikke noget kvikfix.

Ny træningsstald kan måske hjælpe

Kan de aggressive søer mon skyldes forløbet, før de kommer i farestalden?

På Tilsbæk kommer de nyløbede gylte ud i en drægtighedsstald allerede ugen efter løbning. Gyltene har ikke lært at bruge en transponder, og de har ikke lært at gå i en stor flok. Derfor går der hierarki i den, og de går hårdt til den, så der vil komme skader.

Den stald, vi tidligere har brugt som drægtighedsstald til gylte havde fast, glat gulv. Nu har vi byttet rundt, så dyrene kommer over i en stald med dybstrøelse. Det betyder, at kampene foregår på et underlag, hvor søerne har mindre sandsynlighed for at skride ud, og så har de halm til at gumle på, efter de har givet eller fået nogen på hovedet.

Det er mit indtryk, at skiftet til dybstrøelse virker rigtig godt, og at dyrene er roligere. Efter første eller anden scanning er dyrene mere rolige, de er længere henne i drægtighedsperioden, de har lært transponderen at kende, og de har dannet deres hierarki. 

Næste trin er, at søerne kommer ind i stalden med fast gulv og uden dybstrøelse, og her skal ikke kæmpes.

En nylig ændring, vi har indført, er, at en klimastald er bygget om til poltetræningsstald, hvor vi har indsat en transponder. Her bliver poltene efter karantænestalden sat ind et ugehold ad gangen, og så kan de lære transponderen at kende inden løbning.

Vi skal selvfølgelig i sidste ende finde en anden løsning end at uddele slik. Nu må vi se, om den nye træningsstald har effekt på søers adfærd senere i farestalden - og så må vi prøve endnu engang at kigge indad og se om der er nogle små detaljer som kan gøre forskellen i forhold til at især gyltene er aggressive.

Endnu ingen effekt af autovaccine

Som jeg fortalte i min seneste blog, fik vi i marts omsider en autovaccine klar mod en streptokok, som har gjort det svært at behandle smågrisene effektivt mod infektioner, der derfor giver sig udslag i ledbetændelse og klovbylder. 

Jo mere effektiv behandling af betændelse og hævelser, jo mindre smertefuldt er det for pattegrisen - og jo hurtigere kan den flytte sig, og jo lavere vil dødeligheden være.

Forrige uge var første uge, hvor alle smågrisene i farestalden var afkom af dyr, der er fuldt og korrekt vaccineret inden for den anbefalede periode. Vaccinen skal gives til soen henholdsvis tre og seks uger før faring, og den bliver så sendt videre til smågrisene via råmælken.

Fra soen får første omgang af vaccinen, og til grisene kommer over i klimastalden, går der altså i alt 11 uger.

Vi har derfor ikke for nuværende valide tal for udviklingen i antal aflivede grise før klimastalden, og kan ikke konkludere om der er en effekt af vaccinen. I skrivende stund har vi data for to ugehold, i alt 1.000 grise, og det er for lille et materiale at konkludere på. Vi skal mindst have data for en måneds produktion.

For de to ugehold er der ikke aflivet færre grise end normalt. Det har ikke nødvendigvis noget med vaccinen at gøre. Fx kan det skyldes at de to ugehold er født af lidt ældre søer, som er mere klodsede og derfor jokker mere på grisene. 

Vaccinen skal jo forhindre, at den streptokok, vi har, angriber de skader, som er hos smågrisene, så betændelsestilstanden inden i grisens led kan behandles. Den gør ikke, at søerne jokker mindre på grisene, og den gør ikke at søerne lægger sig mindre eller klemmer grisene mindre.

Vores fingerspidsfornemmelse siger dog, at det pt. ikke ser ud til at det går den rigtige vej med at få bugt med infektionerne. 

Vi fortsætter selvfølgelig med at bruge vaccinen for at kunne vurdere om det er en investering, vi vil fortsætte med. Det er jo ikke billigt at udvikle en vaccine, og slet ikke i forhold til hvad det ville koste at bruge antibiotika.

Heldigvis har vi gult-kort ordningen, hvor vi som Antonius-producenter har en halv så stor grænse som konventionelle producenter. Det gør, at vi på Tilsbæk har en enorm restriktiv politik for brug af antibiotika, og vi afsøger ethvert alternativ der giver mening, fx dyrere foder eller desinfektion.

Travlhed på staldgangen

De seneste uger har vi haft en meget travl periode.

Det skyldes dels et teknisk nedbrud, idet vores computer gav op, og vi manglede fodercomputer, agrosoft og mølleri i 10 dage. Derudover har vi haft noget ferieafholdelse, hvor medarbejdere skal hjem til familien i Ukraine. 

Hjemrejse for en ukrainsk medarbejder kræver pt. samlet fire døgns karantæne på grund af svinepest og corona. Her må medarbejderen ikke opholde sig i stalden.

Har medarbejderen også en kæreste blandt de ansatte, skal vi håndtere, hvordan kæresten arbejder i stalden med brug af mundbind og forskydning af pauser, for kæresteparret må nemlig, ifølge de nuværende regler, gerne bo sammen i karantæneperioden.

Oven i risikerer vi, at en flyafgang kan blive aflyst. Det kan være noget tricky at få det hele til at gå op.

I tilfælde af sygdom eller andre nødsituationer gør vi normalt det, at vi spørger de medarbejdere, som har afspadseringsdage i den pågældende uge, om de vi komme ind alligevel, og så tage afspadseringen på et senere tidspunkt.

Heldigvis er der stor velvilje og opbakning til fællesskabet, og det er meget sjældent at vi må insistere på at en medarbejder udskyder sin afspadsering. 

Jeg har også selv i min tidsplan plads til at gå ind og afløse i tilfælde af fravær, som vi ikke kan planlægge os ud af, eller hvis der opstår uventede situationer som de aggressive søer, knækkede foderkæder eller computernedbrud.

Faktaboks

Marie Noes

  • Daglig leder i svinestalden på bedriften Tilsbæk, Slangerup i Nordsjælland, Blogger til Svin Plus.
  • Tilsbæk er ejet af Michael Nielsen
  • Arbejdet på bedriften siden 2017. Uddannet på Kalø Landbrugsskole og produktionsleder fra Vejlby. Dertil kommer supplerende lederkurser.
  • Seks fuldtidsansatte i stalden
  • Produktion af Antonius-grise siden 1998. 900 søer, årligt salg af ca. 27.000 stk. 30 kgs grise til tre aftagere
  • Nøgletal 2020: 30 fravænnede grise pr. årsso, pattegrisedødelighed til fravænning 20,2 procent, sodødelighed 8 procent, fravænning efter 5 uger, daglig tilvækst for klimagrise 460 gram, dødelighed for klimagrise 1,6 procent
  • Hjemmeblandet foder.
  • Markbrug: 1.000 hektar i driftsfællesskab med nabo, heraf er 250 økologisk, med produktion af foderkorn og salgsafgrøder

Emneord PLUS, Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle