Soholder: Jeg skal have ny fodermester - én ting forstår jeg ikke

Blog fra svinebedriften: Peter Hjort Jensen skifter fodermester efter 13 år med samme person på posten og undrer sig over få ansøgere til stillingen. Nye tal fra e-kontrollen viser, at der er fravænnet 34,3 grise pr. årsso i 2020.

Jeg skal have ny fodermester. Jeg har altid sagt, at det er vigtigt at holde på dygtige, stabile medarbejdere, men nu stopper min fodermester gennem 13 år altså.

Fodermesteren har haft problemer med eksem, og hudlægen kan ikke helt konkret sige, hvor det stammer fra. Han vil ikke udelukke, at det opstår på grund af noget i stalden som støv, grisene eller et middel vi bruger i produktionen.

Jeg er derfor blevet enig med min fodermester om, at hun stopper midt i januar, og hun har fået job i andet erhverv.

OVERRASKENDE FÅ ANSØGERE

Det har ikke været let at finde den nye fodermester. Jeg har haft et jobopslag på Facebook og i den lokale avis over ca. tre uger. I alt har jeg fået fem henvendelser, heraf to-tre stykker over en sms. Det er overraskende få, synes jeg. 

Jeg har også overvejet at se tiden lidt an og ansætte en elev, når det passer med deres skolegang.

Jeg har et ønske om, at det skal være en dansktalende medarbejder, fordi min anden medarbejder, som er dansker, taler ikke engelsk eller andre fremmedsprog. 

Nu har jeg fået ansat en 32-årig ukrainer pr. 1. februar, som har været i Danmark i fire år. Han taler udmærket dansk og har erfaring med at arbejde i løbestald og klimastald. Hans motivation for at søge jobbet var faktisk, at han er ansat i en sobesætning med ti ukrainere, og han vil gerne være et sted, hvor der bliver talt dansk. 

Jeg har fået en dansk konsulent, som er vant til at arbejde med ansættelser af østeuropæere, og som min nye medarbejder kendte, til at udfylde de nødvendige papirer med godkendelser og kontrakter.

Min nye fodermester skal til daglig primært stå for farestalden og pasning af pattegrisene den første uge.. Det har han ikke så meget erfaring med, så vi må hjælpes ad den første tid for at få gode rutiner indarbejdet med hjælp fra dyrlægen, så vi som minimum kan beholde det niveau for pattegrisedødeligheden, vi har nu.

Han skal også oplæres i mange andre opgaver, fordi vi på et lille sted som her skal kunne klare mange opgaver som weekendafløser. Han skal selvfølgelig opdateres med de nødvendige kurser, hvis han ikke har dem, fx kurser i kastration og medicinhåndtering.

Det bliver spændende at se, hvordan vi får det til at køre. Det er jo ikke så tit, at jeg skifter medarbejder.

BUDGET NÅET FOR ANTAL SOLGTE GRISE

Jeg har fået tallene fra e-kontrollen for 4. kvartal og dermed også for hele 2020. Det er en lidt blandet landhandel fra kvartal til kvartal, for det går op og ned.

Den store bundlinje er, at jeg har solgt 20.700 grise mod budgetteret 20.500, så jeg har nået mit budget, og det er jo det vigtigste.

Vi har fravænnet 34,4 grise pr. årsso, og heraf er de 33 grise solgt, hvilket er en lille fremgang i forhold til 2019. De tal er jeg glad for, men selvfølgelig vil jeg da også gerne op på 35-36 grise pr. årsso.

Nu skal vi have lavet regnskabet for 2020, og det nok ikke gået så skidt endda, tror jeg. De sidste grise i 2020 blev solgt 30. december ved en vægt på ca. 34 kg til en beregnet notering på 455 kr. pr. stk inkl. SPF-tillæg og vægtregulering. Det er jo ikke helt galt.

DØDELIGHED FOR HØJ

I 2020 har en af førsteprioriteterne været at sænke dødeligheden i farestalden.

For 4. kvartal er pattegrisedødeligheden for levendefødte steget til 19,7 procent, hvilket er for højt, og det er utilfredsstillende. For hele året er dødeligheden 17,7 procent, nogenlunde det samme som i 2019. Jeg kan ikke sætte en finger på hvorfor tallet er steget i 4. kvartal, ikke andet at det er en udfirdring at holde de mindste grise i live. Men vi gør det, vi kan.

Sodødeligheden er i 4. kvartal faldet til 11 procent, og med 12 procent i 3. kvartal, har de sidste to kvartaler set fornuftige ud. Tidligere har vi været langt over 15 procent i nogle kvartaler - men det er altså også et af de tal, der svinger op og ned, uanset at vi gør. De pæne tal for de to seneste kvartaler mener jeg skyldes tilfældigheder.

Sodødeligheden for hele 2020 er 15 procent, hvilket er lidt for højt. Jeg er som tidligere nævnt begyndt at indkøbe flere polte for at forynge besætningen, og i løbet af et eller to år skulle det gerne kunne ses på dødeligheden.

SMÅGRISENE VOKSER HURTIGERE

Som jeg har nævnt i en tidligere blog, er jeg i efteråret begyndt at køre smågrisene lidt længere på blandingerne.

Det ser ud til at have givet resultat i 4. kvartal med en tilvækst på næsten 490 gram pr. dag mod normalt 440-450 gram. Jeg vil vældig gerne op på 500 gram, som jeg kan se at andre når op på. Forbedringen er endda sket, selv om grisene ved indsættelse i klimastalden har været en smule lavere, nemlig ca. 6 kg.

En mellemregning er, at smågrisene ved salg i 4. kvartal har vejet i snit 33 kg mod de normale ca. 30 kg, fordi jeg har været nødt til at holde lidt ekstra på grisene af hensyn til min aftager. - og grisene vokser jo mere pr. dag for de sidste kg. Men uanset den lidt højere salgsvægt har den ændrede fodertildeling haft en markant effekt på tilvæksten.

Faktaboks

Peter Hjort Jensen

  • Grenå. Købte gården i 1996. Blogger til Svin Plus
  • Medhjælpende hustru og to ansatte
  • 630 søer, producerer årligt ca. 21.000 stk. 30 kilos grise
  • Smågrise afsættes til lokal producent af UK-grise
  • Staldanlæg er 10 år gammelt. Søer står i alm. bokse. Transponderfodring for ca. halvdelen af de drægtige søer i ældre bygninger
  • Bruger kun indkøbt  færdigfoder
  • Hele markarealet på 85 hektar er bortforpagtet

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle