Soholder: Mælkeanlæg sparer mange ammesøer

Efter at have overvejet fordele og ulemper i et par år investerede Martin Ravn i et mælkeanlæg. Her et år senere har det givet tre-fire dage længere diegivningstid, et kg højere fravænningsvægt og markant lavere behov for ammesøer. I det hele taget er smågrisenes kvalitet steget, og det lægger han meget vægt på.

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, november 2020

Søerne hos Martin Ravn er gået fra 16,3 levendefødte i 2012 til 19,6 levendefødte pr. kuld i 2020, men fravænnede pr. kuld er også næsten steget tre grise.

Det har kun været muligt med en kraftigt stigende brug af ammesøer. Det har til gengæld presset diegivningstiden trods tilgang af 16 nye farestier for nogle år siden.

»Men udviklingen med flere levendefødte fortsatte, og sidste år var vi nået et punkt, hvor det ikke længere var holdbart blot at øge brugen af ammesøer«, forklarer han.

Overskud på mælkeanlæg: 5 kr. pr. gris

Han havde længe overvejet at investere i et mælkeanlæg, men var ikke overbevist om, at de var driftssikre nok. Der kom imidlertid nye modeller på markedet, og i efteråret 2019 købte han et anlæg fra Agilia.

På baggrund af det første års erfaringer fortryder han ikke investeringen.

Han kan i runde tal regne sig frem til et overskud på 5 kr. pr. smågris: 18 kr. kommer fra en højere salgsvægt og en besparelse på fravænningsfoderet, og udgiften til mælk og syre til mælkeanlægget er 13 kr.

Han har ikke ændret på antal årssøer, men oplever en markant fremgang i søernes egenfravænning.

»Før lå vi omkring 12 i egenfravænning. Nu ligger vi mellem 13,8 og 14«, fortæller Martin Ravn.

mælkeAnlæg åbent hele tiden

Der er åbent for mælkeanlægget hele tiden, og pattegrisene er ikke mange timer gamle, før de rører ved mælkekoppen, men det er alligevel soens mælk, at pattegrisene går til først.

Søer op til og med tredje læg bliver nu lagt ud med 16 pattegrise. Flere formår at passe dette antal helt til fravænning. Ældre søer bliver typisk lagt ud med 14 pattegrise, men har alligevel lidt større frafald.

»Vi laver fortsat omkring 10 ammesøer, når vi har et ugehold med 35-38 faringer, men det er også næsten en halvering i forhold til tiden før mælkeanlægget«, siger han.

Til gengæld bliver der næsten ikke lavet opsamlingshold længere.

Mindre arbejde

Mælkeanlægget har ændret arbejdet i farestalden en del, fordi der ikke skal laves så mange ammekuld og flyttes færre grise fra sti til sti, selvom der typisk bliver fravænnet 28 kg gris mere pr. faresti pr. kuld: Plus to grise á 7 kg og 14 grise á et kg mere.

»Vi vejer grisene ved fravænning, så vi ved, at de er tæt på ét kg tungere ved fravænning«, siger han.

Når søerne i gennemsnit passer to søer mere pr. kuld og dier tre-fire dage længere, øger det forbruget af sofoder. Martin Ravn skønner, at forbruget pr. årrso er steget med cirka 50 foderenheder.

Selvom mælkeanlægget har været en succes, er han lidt bekymret for, hvordan han skal håndtere den fortsatte fremgang i levendefødte.

»Om et par år risikerer vi igen at skulle lave lige så mange ammesøer, som vi gjorde, før vi fik mælkeanlægget. Hvad gør vi så?« spørger han.

Derfor er flere levendefødte ikke umiddelbart på hans ønskeseddel.

Smågrisestalden

Mælkeanlægget har også effekt efter fravænning. En gris på syv kg er meget lettere at fravænne end en gris på knapt seks kg.

»Tilvæksten efter fravænnning er steget, og ligger nu mellem 500 og 550 gram«, fortæller han. 

Det har betydet, at salgsvægten er gået op, skønt belægningen er uændret. 

Foderforbruget er også flyttet, så den billige blanding til de store grise udgør en større del af det samlede foderforbrug til smågrisene.

Lidt overraskende oplever han også, at forbruget af antibiotikaer halveret det sidste år trods uændret behandlingspraksis.

»Vi er gået fra syv til under fire ADD i smågrisestalden, men har stadig behov for flokbehandling mod diarré fire til seks dage efter fravænning«,fortæller han.

Næste store udfordring bliver at droppe zink. Han har allerede reduceret iblandingen af zink, men har endnu ikke mod på at stoppe helt.

»Jeg føler mig alligevel mere parat til at droppe zink nu, end før vi fik mælkeanlægget«, lyder det.

Martin Ravn: Tilvæksten efter fravænnning er steget, og ligger nu mellem 500 og 550 gram.

 

5 VEJE TIL GOD EFFEKTIVITET

1. Mælkeanlæg øger egenfravænning 

Blandt de gode effekter af et mælkeanlæg er en større egenfravænning, færre ammesøer og bedre kvalitet smågrise til salg.
Hertil kommer, at jo større smågrisene er ved fravænning, jo lettere er de alt andet lige at arbejde med i smågrisestalden. Det spiller igen positivt ind på effektiviteten efter fravænning.
Martin Ravn har derimod ikke benyttet sit nye mælkeanlæg til at øge antallet af årssøer. Det er staldanlægget ikke dimensioneret til, ligesom miljøtilladelsen også sætter visse grænser.

2. Smart smågrisestald

Martin Ravn er glad for sin indretning med en lille og en stor sektion til hvert ugehold smågrise. Det giver bedre staldudnyttelse, og dermed en større produktion på mindre plads end en traditionelt indrettet smågrisestald, der har otte eller ni sektioner og ofte med en kontinuerlig drevet opsamlings- og sygeafdeling.
»Den bedre pladsudnyttelse er én ting, men jeg lægger lige så meget vægt på muligheden for, at alle sektioner bliver vasket efter hvert hold. Det opnår man sjældent med almindeslige opsamlingog sygeafdelinger«, siger han.

3. Mindre flytteri og mindre arbejde

Med mælkeanlægget passer hver so flere pattegrise, og der skal laves færre ammesøer og færre opsamlingshold. Begge dele øger antallet af pattegrise, der fravænnes af egen mor. Dermed forstyrres rangordenen i kuldet mindre til gavn for soens mælkeproduktion.
Det reducerer også udvekslingen af bakterier, og reducerer spredningen af virus blandt grisene i farestalden. Endelig er der rigtig meget arbejde forbundet med at lave mange ammesøer.

4. Spar ikke på arbejdskraften

Martin Ravn har fire rimeligt rutinerede medarbejdere. Når han tilmed selv fungerer som driftsleder, og dagligt arbejder i hvert fald halv tid stalden, kunne han måske klare sig med en lidt billigere løsning omkring arbejdskraften.
Alligevel er han af den opfattelse, at en umiddelbar besparelse på måske en kvart mio. kr. på lønkontoen hurtigt bliver spist op af lavere effektivitet.
Falder effektivieten blot én gris pr. årsso, svarer det nogenlunde til, at det marginale dækningsbidrag i besætningen falder mere end besparelsen på lønkontoen.

5. Brug karantænestald!

Sidste år fik Martrin Ravn prrs ind i sin karantænestald, der ligger som en del af smågrisestalden. Da poltene havde været der tre uger, fik han en fredag besked om, at leverandørbesætningen var faldet for prrs. Først mandag kunne dyrene blive slagtet. Alligevel undgik han at blive inficeret, måske fordi poltene altid bliver tilset via en dør fra det fri.
To kolleger havde fået polte samme dag, men havde taget poltene direkte ind. Begge faldt uheldigvis for prrs.
»Der er så lidt merabejde ved at have en karantænestald i forhold til den sikkerhed, man opnår, så jeg er overrasket over, at alle ikke har det«, siger Martin Ravn.

Faktaboks

 

    Emneord PLUS

    Kommentarer

    Sponsoreret indhold

    Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

    Seneste videoer

    Se alle