Soholder: Vi har oplevet vild udvikling på ti år - fire grise mere pr. kuld
Blog fra svinebedriften: Hos Peter Hjort Jensen er ferietiden ved at slutte, og det ser ud til at det er lykkedes med at holde dødeligheden i farestalden nede. Han har haft lidt tid til at kigge på gamle e-kontroller, og det er overraskende tal, som dukker frem.

Af Peter Hjort Jensen - fortalt til Stig Bundgaard

Vi er i ferieperioden for de ansatte, men det lakker mod enden. Kun en enkelt mand mangler 14 dages ferie.

Efter min hustru kom hjem for at arbejde på bedriften er vi vel en halv person ekstra i stalden, og det kan vi godt mærke her under ferieafløsningen. Det glider fint. Det er også en behagelighed, at vi kan nå arbejdet inden for normal arbejdstid, selv om en mand er på ferie.

Vi kan nå de daglige rutiner, og dermed også holde effektiviteten hen over ferieafholdelsen.

Jeg har selv passet farestalden i 14 dage, mens hende, der normalt passer pattegrisene, holder ferie. Så nu er jeg kommet ind i det igen med de udfordringer, der er med de mange levendefødte.

Vi begyndte med at være en ekstra halv medarbejder i stalden fra januar, og det flytter noget, kan jeg se på tallene. Dødeligheden frem til fravænning har været 18,8 procent i snit af de seneste fire kvartaler, og tendensen har været nedadgående.

For det seneste år havde de to første kvartaler en dødelighed frem til fravænning på 20-21 procent og derefter 16,1 og 17,7 procent i de seneste to kvartaler. Der er altså hentet tre-fire procent med næsten det samme antal levendefødte. Det skyldes alene, at vi bruger mere tid omkring faring.

I ferieperioden har det været min fornemmelse, at vi holder tallet nede omkring de 16-17 procent, fordi vi har fået nogle gode rutiner omkring faringen. Det må vi ikke slække på. Den første uge i farestalden er simpelthen så vigtigt. Hvis det endelig skulle være, måtte vi hellere passe nogle andre afdelinger med lidt mindre arbejdsindsats.

Vi har valgt ikke at udvide arbejdstiden. Det er der nogle af mine kollegaer, der gør, men det vil vi helst ikke. Vi arbejder fra kl. 6 til 15 i stalden, og ønsker ikke de der skæve arbejdstider.    

Udvikling i DØDELIGHED I FARESTALDEN

Jeg har kigget på, hvordan dødeligheden i både farestald og for søerne har udviklet sig på min bedrift. Det er jo noget, som man hos brancheorganisationerne fortæller os, at vi skal gøre bedre.

Jeg har haft den samme besætningstørrelse i de seneste 10 år og det samme mandskab.

Jeg har fundet frem til nogle gamle e-kontroller fra 2009 til 2012. Det er sjovt at se de gamle e-kontroller og følge udviklingen, som jeg synes er noget voldsom.

Her kan jeg se, at da vi var færdige med at indkøre efter at have bygget ny stald for ti år siden, lå vi på 17 totalfødte pr. kuld (15 levendefødte og 2 dødfødte). I dag ligger vi for det seneste år på ca. 21 totalfødte (18,6 levendefødte og 2,5 dødfødte).

Der er altså kommet fire grise mere pr. kuld bare på de ti år, vi har kørt i de samme stalde.

Det sidste år har vi haft 18,8 procent døde i farestalden indtil fravænning. For ti år siden lå tallet og svingede omkring 15 procent. Vi er altså steget lidt i dødelighed, men den positive historie omkring avlen er jo, at vi på 10 år er gået til at lave 2.000 grise flere til salg med 40 søer færre.

At vi kan have den udvikling, og at dødeligheden i farestalden kun stiger med 2-3 procent, synes jeg er en succes. Det ville næsten være naturstridigt, at vi skulle kunne holde samme dødelighedsprocent, når vi laver så mange flere grise. Jeg ved godt, at omgivelserne ikke nødvendigvis synes det samme.

SODØDELIGHED: Indkøb af flere polte

Hvad angår sodødeligheden lå vi her på bedriften for ti år siden typisk omkring 10-12-13 procent (13 procent i 2011, 8 procent i 2012 og 13 procent i 2013). Det seneste år har tallet været 16 procent, og det er også for højt.

Jeg kan se, at sodødeligheden er stigende på landsplan, men vi er jo ikke blevet dårligere til at passe grise. Jeg tror, at den stigende dødelighed er en konsekvens af den førte avlsstategi. Der er jo pres på søerne med ekstra fire grise pr. kuld. Spørgsmålet er, om der er taget højde for det i avlsstrategien.

Jeg må så også erkende, at en af årsagerne til den stigende sodødelighed her på bedriften er, at besætningen er blevet lidt gammel.

Nogle af mine kolleger sætter fast søerne ud efter sjette læg. Der er jeg nok nærmere syvende læg, og for nogle søer mere. Og har man en høj dødelighed, bliver man nødt til at beholde nogle af de gamle søer. Det  bider sig selv lidt i halen.

På 18 procent af faringerne har jeg 1. lægs søer. Her har jeg tidligere ligget lidt over 20, og jeg skal gerne op igen på 20-21 procent.

Jeg har desuden transponderstald, som er lidt hårdere ved søerne og giver lidt højere sodødelighed. Det er måske også det, som kan aflæses af tallene her på bedriften, for vi har altid ligget lidt højere på den parameter.

En af de ting, jeg vil ændre, er at købe lidt flere polte ind. Det er vi nu i proces med. Rent praktisk gælder det om at have plads til flere polte, når de skal starte i karantænerum. Jeg vil nemlig gerne have de nyindkøbte dyr gennem en karantæneperiode, for det er altid en risiko, når man får dyr ind, hvis der sker noget i den besætning, man får dem fra.

Lige nu kan jeg have 50 polte. Jeg overvejer, om vi kan lave en ekstra sti og tage 30 flere ind. Det er den vej, jeg skal - også selv om det har en pris på økonomien at have flere unge dyr, og så koster det jo også at købe polte ind.

De andre tiltag for at få sodødeligheden ned, som jeg har nævnt i tidligere blogs, fortsætter vi med.   

FRAVÆNNINGSGRISE SKAL PRESSE LIDT MERE

En anden ting, jeg aktuelt har kig på, er grisene i fravænningsstalden. Her har tilvæksten ligget på samme niveau i de seneste ti år.

Det seneste år har tilvæksten været ca. 450 gram pr. dag. Hos nogle af mine kolleger gror de 500 gram eller mere. Det har jeg svært ved at få dem op på.

Jeg er med i en lille erfa-gruppe, hvor vi blandt kigger på fodring ved hjælp af de kameraer, jeg har monteret over et par stier. Der kan jeg følge holdet, og jeg kan se at nogle af mine kolleger, presser grisene lidt mere, end jeg gør. Det forsøger jeg at følge trop på.

Jeg har nu valgt at lade grisene køre lidt længere på blanding 2, cirka en uge længere, for måske er jeg lidt for tidlig til at skifte til blanding 3. Nu kommer grisene til at veje tre-fire kg mere på blanding 2, og så er tanken, at de kan undgå at få så stort et knæk, når de skifter over til sidste blanding.

Det burde være logik at vente med at skifte blanding til de allesammen vejer de kilo, jeg har fået at vide, de skal. Men der er nok gået bondemand i mig, for jeg ved jo at næste blanding er billigere.  

Den nye foderstrategi er sat i værk for alle grise i fravænningsstalden. Jeg forventer hurtigt at kunne se en effekt, hvis det virker. Enten ved at grisene er lidt større ved salg, eller også må jeg kunne se det på næste e-kontrol.   

På fodersiden er et af de næste store skridt, at vi skal have zink ud af fravænningsfoderet. Det bliver en udfordring. Jeg har været med i nogle fodringsforsøg, og det synes jeg ikke var særligt spændende.

Nogle foderfolk har fortalt mig, at i dag er stort set alt fravænningsfoder fortsat med zink. Kun nogle få besætninger kører uden zink, så det er en kæmpeudfordring, vi stå overfor.

Faktaboks

Peter Hjort Jensen

  • Grenå. Købte gården i 1996. Blogger til Svin Plus
  • Medhjælpende hustru og to ansatte
  • 630 søer, producerer årligt ca. 21.000 stk. 30 kilos grise
  • Smågrise afsættes til lokal producent af UK-grise
  • Staldanlæg er 10 år gammelt. Søer står i alm. bokse. Transponderfodring for ca. halvdelen af de drægtige søer i ældre bygninger
  • Bruger kun indkøbt  færdigfoder
  • Hele markarealet på 85 hektar er bortforpagtet

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle