Soholdere står i stampe med grise pr. årsso - men dødelighed stiger

Soholderne hos VKST fastholder i 2018 resultatet fra året før og lander på 33,9 fravænnede grise pr. årsso.

33,9 fravænnede grise pr. årsso blev resultatet for soholderne hos VKST, der holdt årsmøde tirsdag i Sorø. Det er uændret i forhold til 2017, mens 2016 lå på 32,3 grise.

”Der er stagnation på flere felter, men desværre ser vi i lighed med andre dele af landet en stigning i dødeligheden før fravænning”, sagde chefkonsulent Marlene Ibsen, VKST.

Tallene er baseret på fjerde kvartal 2018, og det kan måske forklare den manglende fremgang.

»Fjerde kvartal var præget af løbningerne i den varme sommer, og det har mange steder givet ringere resultater end forventet«, uddybede Marlene Ibsen.

Samme stilstand præger smågrisene, mens hun kunne uddele ros til slagtesvineproducenterne. Faktisk præsterer hver tredje slagtesvineproducent en tilvækst på mere end 1 kg om dagen.

”Gennemsnittet landede på 967 gram i 2018, og det er faktisk en fremgang på hele 20 gram” lød det fra Marlene Ibsen. Foderforbruget er tilsvarende faldet fra 2,74 til 2,71 foderenhed pr. kg tilvækst.

Hun kom ind på at grise med bedre genetik end gennemsnittet også skal have mere protein og flere aminosyrer end normen, der er tilrettelagt efter gennemsnittet.

”Prøv at give lidt flere aminosyrer og lidt mere protein til et hold eller to slagtesvin i staldene, og se om det gør en forskel på resultaterne”, sagde Marlene Ibsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle