Spar mindst 100 kr. på fravænningsfoderet

Mange fravænningsblandinger koster 500-800 kr. pr. 100 kg. Det kan gøres billigere.

Færdigblandet fravænningsfoder kan være en dyr fornøjelse, selv om hver gris kun æder få kg.

Derfor er det oplagt at overveje en ny tilgang, påpeger CR Foderservice og DK-Svinerådgivning, som er gået sammen om et fælles koncept.

Med CR Foderservices biler, et foderkoncentrat til iblanding med 30 procent og en foderoptimering fra DK-Svinerådgivning kan svineproducenten få fremstillet sit eget fravænningsfoder.

»Man skal blot have hvede oplagret på sin ejendom for at være i mål med vores nye koncept«, siger direktør Niels Rasmussen, CR Foderservice.

DK-Svinerådgivning har optimeret to koncentrater til grise på 3-5 kg og 5-9 kg.

»Koncentraterne lønproduceres efter vores optimering hos Nutrimin og leveres i bigbags til svineproducenten«, siger Jan Karlsen, DK--Svinerådgivning.

Bilerne fra CR Foderservice formaler herefter hvede og koncentratet og iblander sojaolie, hvorefter det blæses i en silo på ejendommen.

»Avancen på fravænningsfoder er høj. Med dette koncept kan mange svineproducenter spare mindst 100 kr. pr. 100 kg fravænningsfoder. Samtidig får de et foder, der er mere skånsomt for den nyfravænnede gris«, påpeger Jan Karlsen, DK-Svinerådgivning.

Det sidste kan have særlig interesse i forbindelse med det kommende forbud mod zink.

Faktaboks

Fravænningsfoder:

  • Indkøbt foder koster 500-800 kr. pr. 100 kg
  • Fremstilles det på bedriften, kan der ifølge CR Foderservice og DK-Svinerådgivning spares mindst 100 kr. pr. 100 kg - ofte mere.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle