Staldteknologier skal give miljøforbedringer hos søerne

Fortynding af gyllen i farestalden kombineret med hyppig gylleudslusning kan reducere lugt- og ammoniakemission. Hyppig udslusning forventes at reducere klimabelastningen fra gyllen.

Udslip af forskellige miljøpåvirkende stoffer fra staldene er et aktuelt emne i branchen. En af de måder, man kan mindske emissionen fra grisestalden, er ved hurtigere at få den gylle, som produceres i stalden, ud i gylletanke.

Den metode kaldes for hyppig udslusning. Metoden har i flere år været godkendt til at reducere lugtemissionen fra slagtegrisestalde med fulddrænet gulv, da den har en dokumenteret lugtreducerende effekt på 20 procent.

Nu skal en lignende effekt gælde for soholdernes stalde. De skriver Seges Svineproduktion i en pressemeddelelse.

Den mere faste og mindre mængde gødning fra søer i farestalden samt halm i gyllekummen kan dog give udfordringer med udslusning, hvorfor det kan være nødvendigt at tilsætte vand til gyllen.

Vandtilsætning forventes at reducere ammoniakemissionen i farestalden, grundet en fortynding af gyllen.

"Vores resultater har vist, at ved ugentlig udslusning af gylle i en farestald samt efterfølgende tilsætning af vand i gyllekummerne, reduceres lugt- og ammoniakemissionen med hhv. 28 procent og 18 procent, i forhold til en kontrolstald med almindelig udslusningsstrategi uden tilsætning af vand. Der forventes samtidig en reduceret emission af metan fra stalden", lyder det fra Simon Granath, seniorkonsulent hos Seges Svineproduktion.

LAV MEROMKOSTNING

I forsøget blev der tilsat vand til gyllekummen efter hver tømning. 5 cm vandspejl i gyllekummen efter tømning giver en samlet meromkostning på 159 kr. pr. faresti pr. år, svarende til 40 kr. pr. årsso.

"Med en lav meromkostning, som følge af vandtilsætning, kunne gyllen uden problemer transporteres ud i fortanken", fortæller Simon Granath.

PUNKTUDSUGNING MED STOR EFFEKT

Ud over hyppig udslusning er det også tidligere blevet undersøgt, hvor stor en effekt, punktudsugning på 10 procent vil have på opsamlingen af ammoniak og lugtstoffer. Punktudsugning er ofte nødvendigt for økonomisk at komme i mål med miljøgodkendelsen, da man får opsamlet en stor mængde af den samlede ammoniak- og lugtemission i en lille mængde luft, hvorfra ammoniak og lugt kan frarenses.

Derfor bliver der nu forsket i, hvor stor en effekt højere punktudsugning ved 15 og 20 procent har.

"Der kan trækkes mere ammoniak og flere lugtstoffer ud ved en højere ventilationsrate. Det gør det muligt at rense på en større andel af ammoniak og lugtstoffer. Vores anbefaling er dog ikke, at man bare skruer op for ventilationen. Tanken er, at man kan tilpasse størrelsen på luftrensningssystemet efter det reduktionsbehov, man har. Det vil dog kræve luftrensere med en større kapacitet, og dermed større etablerings- og driftsomkostninger", lyder vurderingen fra Michael Holm, teamleder hos Seges Svineproduktion.

Første test påviste, at ved punktudsugning på henholdsvis 15 procent og 20 procent blev 67 procent og 79 procent af ammoniakemissionen og 60 procent og 78 procent af lugtemissionen fra stalden opsamlet i punktudsuget.

Seges Svineproduktion går i gang med anden og sidste test af punktudsugningen i løbet af efteråret. Teknologien forventes at være på Miljøstyrelsens Teknologiliste sidst i 2021.

Emneord Viden på tværs 2020

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle