Stop for udbredt praksis: Nu bliver hele grisehaler en udfordring

Det har været rutine at kupere haler i mange år. Rutinen har været så udbredt, at man stort set har forsømt at undersøge, om man kunne undvære kupering.

Lovgivningen omkring halekupering har været tvetydig, og branchen har tolket den således, at kupering i praksis var tilladt.

Den praksis står for fald. En ny bekendtgørelse omkring halebid er på trapperne. Den er hjulpet på vej, fordi EU ved selvsyn har konstateret, at Danmark - og andre lande - ikke gør nok for at stoppe halekupering.

Svinebranchen strammer derfor op og kræver, at svineproducenter ser på hvilke risikofaktorer for halebid, der er i besætningen.

Man kan gøre noget

Man kan for eksempel se på, om der er tilstrækkeligt rode- og beskæftigelsesmateriale, om der er for mange grise pr. ædeplads, om der er for lange perioder uden foder eller om der er træk i stien.

Der er stadig meget man ikke ved om, hvorfor halebid opstår, men undersøgelser af Helle Lahrmann, Seges Svineproduktion, viser, at man kan gøre noget for at stoppe halebid, når man ser det.

Hvis man ved et af tre ugentlige haletilsyn ser en gris med hængende hale eller frisk bid på halespidsen, så kan man tildele hø, halm eller reb til stien.

Dette relativt lille tiltag får halebid til at stoppe, så man kun ser halebid i 15-20 procent af stierne mod 75 procent i stierne, hvor man ikke laver ekstra tiltag.

Halebid i 15-20 procent af stierne er ikke uproblematisk, men viser dog, at man kan gøre noget, der har effekt. Med mere erfaring og mere forskning i halebid skal vi nok komme længere ned.

Om vi når nul procent, er nok tvivlsomt, men selv kupering garanterer jo heller ikke, at man ikke har halebid.

Morten Thomsen, journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.