Stor europæisk appetit får so-noteringen til at stige

Der er fin efterspørgsel på det europæiske marked for svinekød. Det får sonoteringen til at stige 20 øre til 6,30 kr. mens slagtesvinenoteringen holder sig uændret på 9,20 kr.

Noteringen for slagtesvin står endnu en gang stille, mens so-noteringen stiger 20 øre.

Dermed er prisen for slagtesvin lige nu 9,20 kr. per kilo, mens prisen for søer ligger på 6,30 kr.

Det sker til trods for, at der i øjeblikket er stor aktivitet på det europæiske marked for fersk grisekød.

"Der er bredt set en rigtig fin efterspørgsel op til påske, som falder relativt tidligt i år. Det ved vi af erfaring betyder, at rigtig mange planlægger en miniferie til enten Sydeuropa, en storby eller på ski og specielt sidstnævnte afhænger meget af, hvor tidligt påsken falder", siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Påsken løfter efterspørgslen på kamme og brystflæsk. Der er en rigtig god efterspørgsel på nakker, mens skinkerne afsættes jævnt.

Markedet for bove og produktionskød er til gengæld trægt, men det er ikke unormalt for årstiden.

"I et marked, som det vi har i øjeblikket, har vi stor fordel af at have sænket slagtevægten for at rykke grise frem til slagtning inden påske. På den ene side er der en god efterspørgsel nu, og samtidig vil udbuddet være mindre efter påske, når hele Europa skal have indhentet det tabte fra helligdagene i påsken", siger Søren Tinggaard.

Til landene udenfor Europa er der en stabil afsætning til både Japan og Kina.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle