Stor undersøgelse: Flere halebid hos øko- og frilandsgrise
Produktionsformen har betydning for sygdomsfund på svineslagteriet, melder Aarhus Universitet.

Dyrevelfærden kan forbedres i alle tre produktionsformer - økologi, friland og konventionele produktion - viser Aarhus Universitets undersøgelse af slagteridata fra knap 1,1 mio. slagtesvin.

Ved øko- og frilandsproduktioner - hvor halerne ikke er kuperet - er halebid et hyppigere problem end hos konventionelle grise, der oftere er halekuperede.

”...ser vi på halebid, så kunne man have forventet – eller i hvert fald håbet - at den ekstra plads, samt adgang til udearealer, grovfoder og halm ville have minimeret forekomsten", siger postdoc Hanne Kongsted fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen af de 1,1 mio. slagtesvin over tre år viser en tre gange større sandsynlighed for haleskader hos grisene i frilands-systemerne. Her har to til tre procent af grisene skader. Ved grisene i de konventionelle systemer har ca. en procent skader.

"Her skal man så huske, at grisene i frilandssystemerne, i modsætning til de indendørs opstaldede, ikke er halekuperede, og at de to typer grise derfor ikke er direkte sammenlignelige. Halebid er en alvorlig problemstilling i mange frilands- og økologiske besætninger, men variationen mellem besætninger viser, at det kan lade sig gøre at sænke niveauet. Vi arbejder lige nu med at se på, hvad der mere specifikt kan gøres", siger Hanne Kongsted.

"Vores resultater peger på, at klimatiske forhold spiller ind, idet der er højere forekomst af halebid i vinterhalvåret", uddyber hun.

Forskerne har i undersøgelsen set nærmere på læsioner hos slagtesvin fra tre forskellige typer produktionssystemer; henholdsvis konventionelt indendørs, konventionelt fritgående, samt økologiske (fritgående).

I studiet indgik slagteridata fra knap 1,1 mio. slagtesvin registreret ved rutinemæssig kødkontrol over en periode på tre år.

Her er nogle øvrige, overordnede konklusioner:

  • Luftvejsinfektioner, for alle tre produktionssystemer, var langt den hyppigste lidelse med en forekomst på ca. 20 procent i gennemsnit.
  • Risikoen for parasitære leverpletter, haleskader, ledbetændelse, hudsår og knoglebrud var størst i de to frilands-baserede produktionssystemer.
  • Trykskader på ben, navlebrok og klovbylder oftere sås hos konventionelt opstaldede grise.

”At svin fra de ekstensive systemer har større risiko for leverpletter er ikke overraskende, da udearealer med jord og halmstrøede stier øger risikoen for infektion med spolorm, som forårsager pletterne”, fortæller Hanne Kongsted.

EU-Kommissionen ser på danske svinehalerSvin 12. oktober · 12:45

Tilsvarende viste undersøgelsen, at svin opvokset på friland havde lidt større risiko for knoglebrud sammenlignet med indendørs opvækst - ca. en procent mod en halv procent, altså halvt så mange knoglebrud hos konventionelle grise. Over halvdelen af disse skader var ophelede ribbensbrud.

Professor Jan Tind Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, mener, at knoglebrudene skyldes den naturlige adfærd.

"Denne type skader stammer højst sandsynligt fra det tidspunkt, hvor grisene diede hos soen. Pattegrisene i de udendørs farehytter er ikke så godt beskyttede mod at blive klemt af soen, som de er i indendørs farestier, hvor soen er fikseret af bøjler. Så man kan se det som en konsekvens af friere og mere naturlige forhold for soen. Det vil nok ikke være realistisk at undgå klemte grise under frilandsforhold, men det kan helt sikkert gøres bedre, og der arbejdes lige nu bl.a. på forbedring af udendørs farehytter, så de beskytter pattegrisene væsentligt bedre end de nuværende", siger professor Jan Tind Sørensen.

Hanne Kongsted vurderer, at den klart højere forekomst af trykskader på benene og lidt højere forekomst af klovbylder hos konventionelle slagtesvin i forhold til svinene opvokset i frilandssystemerne efter alt at dømme hænger sammen med et hårdere underlag, og at klovene kan blive fanget i spalterne i det drænede gulv.

"Endvidere var problemer med navlebrok mere udtalt hos indendørs slagtesvin.  Andre studier har fundet det samme uden at kunne pege på en konkret årsagssammenhæng – men et bud kunne være at daglig tildeling af grovfoder i de frilandsbaserede systemer giver en bedre tarmmotilitet og dermed bedre mulighed at tarmene i brokkene kan trække sig tilbage af sig selv."

Studiet fandt ingen betydende forskelle mellem de to frilandsbaserede systemer (konventionelle og økologiske), hvad angår niveauet og typen af skader.

Dette overraskede forskerne, da brugen af antibiotika er markant lavere i det økologiske produktion end i konventionel friland, og man derved kunne have forventet en højere forekomst af kroniske betændelsestilstande hos de økologiske svin på slagtetidspunktet.

"Når dette ikke er tilfældet kan forklaringen måske være, at den højere fravænningsalder i den økologiske svineproduktion har en generel positiv effekt på dyrenes sundhed og immunforsvar samt at det øgede pladskrav giver et lavere smittepres dyrene imellem", fortæller Hanne Kongsted.

"I hvert fald er det et interessant resultat, og mere overordnet giver det jo anledning til at se på muligheder for reduktion af antibiotika-forbruget uden at kompromittere dyrevelfærden. Når økologerne klarer sig lige så godt som de konventionelle frilandsbesætninger, så tyder det jo ikke på, at antibiotika-mangel er den store udfordring", slutter Hanne Kongsted.

Undersøgelsen er publiceret i The Veterinary Journal.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle