Store fordele ved at vaccinere mod ornelugt
Udenlandske erfaringer med vaccination mod ornelugt er, at der typisk opnås et foderforbrug, der ligger ca. 0,2 FE lavere pr. kg tilvækst og en højere tilvækst og en marginalt forbedret kødprocent.

Af Kristian Havn, svinefagdyrlæge, Porcus

Kastration af hangrise har været gennemført i årtier for at undgå den ornelugt, der frigives – specielt ved stegning af kødet – på en mindre del af intakte orner.

Ornelugten fremkommer dels på grund af feromonet androstenon, der dannes i testiklerne og fungerer som det duftstof i spytkirtlerne, der får soen i stående brunst samt stoffet skatol, der dannes i tarmen.

Siden 1. jan. 2018 har det været tilladt for landmænd og deres medarbejdere at lokalbedøve pattegrise i forbindelse med kastration, og siden 01. jan. 2019 har det været et krav jf. den brancheaftale, som Landbrug og Fødevarer har lavet.

Ordningen har dermed fungeret i praksis i ca. et år på nuværende tidspunkt.

To præparater er godkendt

Der er pt. to lokalbedøvende præparater, der er godkendte til grise.

En rapport udarbejdet af forskere fra Institut for Husdyrsvidenskab konkluderer dog, at der ikke ligger mange videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer virkningen eller mulige bivirkninger forbundet med behandlingen. Derfor arbejder Aarhus Universitet i øjeblikket med forskellige forsøg, der skal give os mere viden på området.

Man kan allerede nu slå fast med sikkerhed, at proceduren med lokalbedøvelse i forbindelse med kastration er omkostningstung og tidskrævende.

Erfaringen er, at det i gennemsnit tager ca. tre-fire minutter ekstra pr. kuld, og sammen med den øgede omkostning til lægemidlet koster den nye ordning ca. 35.000 kr. pr. år pr. 1.000 årssøer. Hertil kommer, at den væsentlige risiko for sekundære infektioner som f.eks. blodforgiftning ikke er ændret.

Også derfor er det væsentligt at kikke på muligheden for at få indført den såkaldte immunokastration - vaccination mod ornelugt - i den danske og gerne også tyske produktion.

Er der et reelt alternativ til at kastrere grise?Svin Torsdag 14. november 2019 · 08:54

Figur 1. Hormonet GnRF, der dannes i hypotalamus, stimulerer hypofysen til at udskille LH- og FSH hormonerne som bl.a. får testiklerne til at udskille androstenon

 

Figur 2. Efter anden vaccination med Improvac®, dannes antistoffer i immunforsvaret, der forhindrer GnRF i at stimulere androstenon dannelsen i testiklerne

Erfaringer fra udlandet

Fra udenlandske produktioner har vi haft mulighed for at sammenligne produktionsresultaterne i slagtesvineleddet to år før og to år (ca. 750.000 slagtninger pr år/halvdelen ornegrise) efter overgang til produktion af intakte hangrise vaccineret med Improvac ®.

Her er erfaringen, at der typisk opnås et foderforbrug, der ligger ca. 0,2 FE lavere pr. kg tilvækst og en højere tilvækst og en marginalt forbedret kødprocent.

Årsagen til dette er, at de handlige kønshormoner fremmer disse egenskaber i dyrene. Derfor er det ikke bare dyrevelfærdsmæssige argumenter og et fortsat krav om lavere dødelighed og medicinforbrug, der gør denne vaccination interessant, men også et væsentligt økonomisk argument – både for soholdene og slagtesvineproduktioner.

Specielt nu, hvor der er et markant underskud af svinekød på verdensplan og grisene derfor skal produceres tungere, vil en forbedret tilvækst reducere nedgangen i antal omgange pr. år i slagtesvineholdet.

Improvac® vaccinen anvendes i dag i over 65 lande verden over – herunder i store, svineproducerende nationer som fx USA, Canada, Mexico, Australien og ikke mindst Brasilien, hvor sidstnævnte nu næsten vaccinerer samtlige ca. 20 mio. hangrise pr. år. Alle disse lande har blandt andet eksport til Asien.

Den tyske slagterigigant Tönnies, har netop åbnet for modtagelse af Improvac ® vaccinerede intakte hangrise og det giver måske nogle muligheder for de danske soholdere, der eksporterer smågrise til tyske aftagere?

Vaccinen er også godkendt i Danmark, men indtil videre, har danske slagterivirksomheder ikke ønsket at omsætte vaccinerede grise.

Faktaboks

Vacciantion mod ornelugt

  • De to doser skal gives med mindst fire ugers mellemrum
  • 1. dosis fra 8 ugers alderen
  • 2. dosis 4-6 uger før slagtning

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle