
Overgaard Gods kommer ud af 2016 med et rekordoverskud på 5,8 mio. kr.. Det gode resultat kommer efter katastrofeårene 20007-2013 med et samlet underskud på 143 mio. kr efterfulgt af et par år med nulresultater. Det skriver Jyllands-Posten.
Overgaard Gods har en svinebesætning på 1.000 søer og producerer 37.500 smågrise på årsbasis. Derudover har godset 1.700 hektar agerjord og 1.000 hektar skov.
Tidligere tabte godset store summer på blandt andet et biogasanlæg og produktion af biobrændsler, men det er der nu lukket ned for - og det er den primære årsag til den nu positive økonomi. I 2017 ventes et endnu bedre resultat, hvis de nuværende høje priser på smågrise holder året ud.
Overgaard Gods er ejet af arvingerne til finansmanden Alex Brask Thomsen, som købte godset i 1982.
Relaterede artikler
Kommentarer