Sukker kan måske øge drægtighedsprocenten hos søer

En gruppe internationale forskere har forsøgt at finde en metode til at øge levedygtigheden for ornesæd. Tilsætning af bestemte sukkerarter til sæd eller æggeleder kan måske være en farbar vej.

Bestemte sukkerarter kan måske være med til at øge levetiden for sædceller for grise og dermed øge drægtighedsprocenten. Det konkluderer et internationalt hold af forskere.    

Drægtighedsprocenten hos grise er påvirket af mange faktorer, herunder også hvor levedygtige sædcellerne er.

Man kan øge succesraten ved insemination ved at øge levetiden for sædcellerne i æggelederen (mellem børen og æggestokkene). Normalt er sæden levedygtig i maksimalt to dage, hvilket ikke altid er tilstrækkeligt. 

Derfor har en gruppe af forskere fra hele verden under ledelse af universitetet i Illinois, USA, undersøgt muligheden for at øge levetiden for sædceller, skriver netavisen Pig Progress.

sukker i æggelederen  

Forskerne har fundet frem til, at der er naturligt forekommende sukker i æggelederen på soen. Sukkeret medvirker til, at sædcellerne modnes langsommere, hvorved de er levedygtige i længere tid. 

Et tidligere forsøg har vist, at hvis man tilsatte nogle bestemte sukkerarter, såkaldte glykaner, til sæden ville sædcellerne være levedygtige i længere tid. 

I et nyt forsøg, hvor sædcellerne blev bundet til glykaner, så man, at efter 24 timer var cirka 40-45 procent af sædcellerne levedygtige. For de sædceller, som ikke var bundet til glykaner, var cirka 10 procent levedygtige efter 24 timer. 

Hvordan glykaner kan bruges i praksis, vides endnu ikke med sikkerhed. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle