Svensk grisebedrift går klimavejen - dropper sojamel og mere biogas

Sammen med slagterivirksomheden HKScan satser den svenske slagtesvineproducent Anders Gunnarsson stort på at konkurrere med plantebaseret protein set ud fra et ressource- og miljøperspektiv.

Anders Gunnarsson fra det sydlige Sverige har bygget sin svinebedrift om, så han nu kan levere mere klimavenligt svinekød. Udover slagtesvin på Hella Gård er der tilhørende markbrug og skov.

Anders Gunnarsson har bygget sin gård i samråd med slagterivirksomheden HKScan, så den har et lukket kredsløb uden brug af fossile brændstoffer og uden import af sojamel.

”Vores beregninger har vist, at vi er mest miljøeffektive, hvis vi producerer det korn selv, som vi fodrer grisene med”, siger Anders Gunnarsson til netavisen Jordbruksaktuellt.

Målet er at have så lav en miljøpåvirkning som muligt og dermed udfordre fødevarer fremstillet på planteprotein.

Kun to ventilator til over 3000 svin

Slagtesvinebedriften har plads til 3.520 svin, som er opdelt i otte afdelinger. I hver afdeling går der 440 svin, som har en tilhørende have. Svinene har fri adgang til haven, som er opdelt i fire zone, der kan roteres imellem.

Når en zone er færdig med at blive brugt, bliver den sået til med græsfrø, og den får lov til at hvile et år, inden der kommer svin på igen.

Staldbygningen er fra det danske firma Grifarms Intellifarm. De har staldkonceptet for slagtegrise med naturlig ventilation.

”85 procent af ventilationen sker naturligt uden ventilator”, siger Anders Gunnarsson.

De resterende 15 procent ventileres med gulvudsugning under spalterne. Det betyder, at der til de 3.520 svin kun behøves to ventilatorer i hele stalden.

Genbruger ammoniak fra luften

Udsugningsluften renses med Agri Airclean, som kan vaske ammoniakken ud af luften, og den overskydende væsken kan derefter bruges som ekstra kvælstoftilskud i vandet til afgrøderne på marken.

Udover udluftningsmetoden har de også forsøgt at forbedre staldmiljøet for både personale og dyr med en automatisk strømaskine i stalden. På den måde kan grisene få strøelses flere gange om dagen, men det kan ske mens personalet ikke er der, så de undgår at være i et støvet miljø.

I hver afdeling er der en vægtstation, som kan sørge for at små slagtesvin kan få ekstra foder og sortere de svin fra, som er klar til slagt.

Fodre med restprodukter fra alkoholfremstilling

Biogasanlægget er en vigtig brik i målet om at lave et lukket kredsløb. Biogasreaktoren er på 1.500 kubikmeter og producerer kontinuerligt 270 kW energi til varme og el.

Energiproduktionen dækker Hella Gårds varme og elektricitet hen over hele året, og derudover er der et overskud som sælges.

Udover klimafordelene ved biogasproduktion er det også nemmere for planterne at absorbere næringsstofferne fra gødningen. Ved at gøre nitrogen mere lettilgængeligt, kan man øge kvælstofeffektiviteten og mindske behovet for kommerciel gødning.

Svinene fodres med et vådfodersystem fra Big Dutchman, hvor planen er at fodre med restprodukter fra alkoholfremstilling, markbønner, lupin og korn.

Binde mere drivhusgas end der udledes

HKScan har udarbejdet ”Gårdinitiativet”, hvor de har udarbejdet 100 mål, som kan være med til at reducere landbrugets klimapåvirkning og øge miljøfordelene ved at købe svensk kød.

Grundstenene for de 100 mål bygger på øget biodiversitet, bedre dyrevelfærd, lavere vandforbrug, mindske overgødskning og smartere energiforsyning. Udover at være klimavenlige, skal det også være rentabelt for gårdene.

HKScan kigger på den enkelte besætning og vurderer, hvor lige netop denne bedrift kan reducere klimapåvirkningen.

”Vores langtidsplan er, at vi skal binde flere drivhusgasser, end vi udleder”, siger Magnus Lindholm, vicedirektør hos Scan.

Investeringen hos Anders Gunnarsson for stald, fodersystem, biogasanlæg og infrastruktur har været mellem 30 og 40 mio. svenske kroner (ca. 21-28 mio. danske kroner, red.).

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle