ArkivfotoDet er ikke muligt at blive fri for halebid, men det er muligt at nedbringe andelen af halebid markant, hvis svineproducenter gør brug af et stikoncept, der er inspireret af svenske svinestier.
Det meddeler Seges Svineproduktion, der gennem længere tid har afprøvet den »svenske« sti og målt den op mod et traditionelt dansk stikoncept.
23 procent af de grise, som gik i den danske sti, fik halebid, mens det blot var fem procent af grisene i den svenske sti.
»I 51 procent af de danske stier opstod der halebid, hvorimod dette var tilfældet i 11 procent af de svensk inspirerede stier.
I de danske stier opstod halebiddene især i perioden 30 til 60 kg, svarende til ca. fire uger efter indsættelse. I de svensk inspirerede stier opstod halebiddene mere jævnt fordelt over hele produktionsperioden.
På en given tilfældig dag havde fire procent af grisene i en sektion med dansk stiindretning en haleskade, hvorimod det var 0,7 procent af grisene i en sektion med svensk inspirerede stier, som kunne findes med en haleskade«, skriver forfatterne bag afprøvningen.
Mere plads pr. gris i svensk sti
Opbygningen af de to stityper var forskellig.
Der var vådfodring i langkrybbe i begge stityper. De danske stier var med fast gulv i en tredjedel af stien og spaltegulv i den resterende del. Stierne var 4,8 m lange og 2,4 m brede. Grisene havde et nettoareal på 0,69 kvadratmeter pr. gris, via halmautomat blev der blev tildelt halm.
De svensk inspirerede stier havde 77 procent fast gulv og 23 procent spaltegulv.
Gødearealet var tydeligt adskilt fra lejet, og grisene havde et nettoareal på 0,90 kvadratmeter pr. gris, og der blev tildelt halm på gulvet.
Produktiviteten var den samme i begge stityper, idet foderforbrug og daglig tilvækst var ens.
»Den daglige tilvækst lå i begge stikoncepter på cirka 850 gram pr. dag fra 20 til 93 kg. Dog skal det tilføjes, at det igennem hele forsøgsperioden var vanskeligt at tilpasse foderkurverne til grisenes foderoptagelse.
Besætningen havde ikke tidligere arbejdet med vådfoder. Dette gav sig ikke udslag i foderstop eller andre uregelmæssigheder, men gjaldt alene den daglige styring. Udfordringen var den samme i begge stikoncepter«, anføres det i afrapporten af forsøget.
Ingen enkelt-faktor giver halebid
Forfatterne påpeger, at de ikke kan identificere en enkelt faktor som afgørende for den betydelige forskel i forekomsten af halebid i de to forskellige stikoncepter.
»Forskelle i stidesign, flokstørrelsen/belægningsgraden, adgangen til beskæftigelsesmateriale og placeringen af den supplerende vandforsyning var de faktorer, hvormed de to stityper afveg fra hinanden.
Om der var en enkelt primær årsag til forskellen i forekomsten af halebidte grise mellem de to stityper, eller det var kombinationen af de forskellige faktorer, der gjorde udslaget, kan denne afprøvning ikke afgøre«, bemærker de.
Projektet fra Seges Svineproduktion har opnået støtte fra GUDP.
Relaterede artikler
Kommentarer