Svin: Stærke økonomital byder 2017-afregningspriser op til dans

Økonomien her i foråret og sommer får det ganske pænt, og det smitter af på landmændenes afregningspriser.

Af Jens Schjerning, analytiker, Agrocura

PMI-indekset for eurozonen viste en stigning til 55,5 i februar mod forventet 55,0. PMI er et erhvervsindeks, som bevæger sig over og under en 50-linje. Det vil sige, at når tallet ligger over 50 er der ekspansion i økonomien. Jo højere tallet jo bedre. Omvendt, når tallet ligger under 50 er der kontraktion i økonomien.

Det gode europæiske PMI-tal er især trukket op af Tyskland, som havde et selvstændig PMI-tal på hele 57,0.

Stort set alle lande i Europa leverer pæne og stigende PMI. Det er dog et enkelt land, Frankrig, hvor indekset faldt til 52,3 (fortsat over 50), hvilket skyldes det kommende kritiske franske valg.

Konklusionen er, at økonomien her i foråret og sommer får det ganske pænt. Det ser vi også på et sprudlende aktiemarked, som i USA sætter nye daglige rekorder. Det kommer vi også til i Europa her i foråret.

Desuden er det positive nyheder for vore landmænd, idet en bedre økonomi også smitter af på bedre afregningspriser.

Sluttelig kan vi se, at dollaren igen har fået nye kræfter. Typisk er halvdeling af noteringens ændringen på svin, dollarens kursudviklingens skyld. Det er ikke umuligt, at dollaren eventuelt skal i ca. 7,50 kr. her i foråret, og så skal afregningsprognoserne justeres op.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle