Svin: Trump dribler uden om lovede skattelettelser

Torsdag aften kom præsident Trump med sit udkast til finansloven for 2018, der bl.a. indeholdt øgede forsvarsudgifter. Der var dog ingen yderligere informationer om de lovede skattelettelser. US-dollars er i ugens løb svækket markant over for kronen, og nærmer sig årets lavpunkt.

Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura

USA´s præsident, Donald Trump, kom i går med hans forslag til finansloven for 2018.

Til trods for han tidligere har lovet en markant skattelettelse og store investeringer i infrastrukturen i USA, blev det udeladt i gårsdagens udkast. Til gengæld indeholder det store investeringer i det amerikanske forsvar, som i forvejen udgør 15 procent af det amerikanske budget - det er på bekostning af blandt andet u-landsbistanden.

Den øgede protektionisme ser dermed ud til at fastholdes og kan skabe mere usikkerhed globalt, når verdens suverænt største militærmagt øger udrustningen.

Ovenpå en konservativ og blød retorik fra den amerikanske centralbank i onsdags, kom der et fald i renten i den 10-årige amerikanske statsobligation. Det har ført til en lavere dollar, som nærmer sig lavpunktet for 2017 i 6,87 kr., hvor det ventes at den skal ned røre igen.

En begivenhedsrig uge på de finansielle markeder afsluttes i weekenden med et møde i Tyskland hvor finansministre og centralbankchefer fra verdens 20 væsentligste økonomier deltager, de såkaldte G20.  Her kan vi få nye indikationer om, hvordan protektionismen udspiller sig.

Figur 1. Kurs for US-dollars
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle