Svinebranche med flere nye tiltag mod afrikansk svinepest

Svinebranchen har indført en række tiltag som beskyttelse mod afrikansk svinepest. Blandt andet skal alle SPF-besætninger nu godkendes en gang om året.

Afrikansk svinepest er rykket tættere på, og en samlet branche har dannet fælles front for at minimere risikoen. Det kræver ekstra opmærksomhed og mere arbejde i alle led af produktionen af grise.

Øget smittebeskyttelse og en lang række tiltag i vaskehallerne er nogle af våbnene.

Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

”Vi opruster smittebeskyttelsen på besætningsniveau, og derfor har vi fra 1. april indført regodkendelse af alle SPF-besætninger. Det betyder, at de nu skal godkendes en gang om året. Tidligere var det sådan, at når en besætning var godkendt, så blev den status ikke ændret med mindre, der var noget, der faldt dyrlægen i øjnene,” forklarer Bjørn Lorenzen, der er afdelingsleder i Sundhedsstyringen, Seges.

Der er særligt fokus på ind- og udlevering af grise, forklarer han:

”Det er ekstremt vigtigt i forhold til både svinedysenteri og afrikansk svinepest, fordi det er ved ind- og udlevering, at der er tættest kontakt med andre – herunder udenlandske svinebesætninger. Det er her, der er størst risiko for, at de overfører gødning fra lastbilerne”.

Han påpeger særligt tre punkter, der er vigtige: Lastbiler, der bakker til, skal være rene. Ramperne skal være rene og desinficerede. Og grise må ikke kunne løbe frem og tilbage, så de risikerer at slæbe inficeret møg ind i besætningen.

Øget opmærksomhed og højere kvalitet

”Indsatsen højner smittebeskyttelsen og dermed sikkerheden i hele SPF-systemet, hvilket gav-ner alle aktører. Ikke mindst har vi fokus på køberne af grise, som vi jo er sat i verden for at be-skytte,” fortæller Bjørn Lorenzen og fortsætter:

”Den generelle holdning, vi møder fra svineproducenterne, er, at det er en god ordning, som de synes, giver mening. Og dyrlægerne er virkelig glade for det, fordi det giver dem lejlighed til at hanke op i smittebeskyttelsen i det hele taget – både i forhold til SPF-sygdomme og Afrikansk Svinepest.”

Mere supervision og opfølgning i vaskehallerne

I de DANISH-godkendte rengørings- og desinfektionshaller (i daglig tale vaskehallerne) skal en række nye tiltag også hjælpe med at gøre sikkerhedsniveauet endnu højere.

”Vi har ansat mere personale for at sikre, at der er flere SEGES-medarbejdere tilstede i vaske-hallerne. Det giver bedre muligheder for at supervisere personalet, følge op på de procedurer, vi har aftalt, og implementere nye tiltag,” fortæller Asger Kjær Nielsen, der er kvalitetschef i DANISH.

Han nævner også en ny sanktionsordning, der er gældende for vaskehallerne, som en af de
vigtige nyheder:

”En del af ordningen er, at vi følger med i resultater fra bakteriologiske undersøgelser og laver prøver på en masse biler, så vi efterfølgende kan synliggøre for personalet, hvilke områder på bilerne, man skal være særligt opmærksomme på. Alt sammen for at sikre løbende høj kvalitet i det daglige arbejde – så i virkeligheden vil jeg hellere kalde det for en motivationsordning.”

Målrettet undervisning af medarbejderne ved hjælp af film og grafiske elementer, tilpasning og opgradering af it-systemet, fokus på udviklingsprojekter, inspiration fra udlandet og en opgradering på koordinatorsiden for at sikre mere effektive arbejdsgange er andre tiltag i rækken.

Alle smitterisici tages alvorligt

Landbrug & Fødevarer har igangsat en lang række tiltag, som skal nedsætte risikoen for at få smitten til Danmark. Foruden en øget indsats ved vaskehallerne er her et udpluk af initiativerne:

- Skilte ved rastepladser om ikke at smide madaffald (i samarbejde med Fødevarestyrelsen)
- Information til jægere og griseproducenter om konsekvenserne ved afrikansk svinepest
- Temahjemmeside og film om forholdsregler ved jagt i udlandet
- Tillægskontrakt til jagtlejekontrakter, som kræver at jagtlejeren nedskyder vildsvin, hvis de ser et pa jagtomra det
- Facebookkampagner – f.eks. videoer ma lrettet udenlandske grisetransportører (pa tysk, en-gelsk, polsk og rumænsk)
- Tillægskontrakt til ansatte pa svinebedrifter med krav om blandt andet at overholde karantæ-netider efter udlandsophold
- Gratis digitalt kursus til nye ansatte i dansk griseproduktion – med fokus pa smittebeskyttelse
- Oplysningskampagner om vildsvinehegnet

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle