Svinedebat: Kan der avles for hele haler?

Bør eller kan der avles for, at svineproducenter kan undgå halebid i deres besætninger?

Det var et af stridspunkterne, da Erik Larsen og Christian Fink Hansen, henholdsvis formand for L&F Svineproduktion og sektordirektør i Seges Svineproduktion, vanen tro stod på mål for deres resultater og visioner ved en debatseance ved årets Svinekongres, der sluttede tidligere i dag.

Spørgsmålene fra tilhørerne var mange og i flere tilfælde kritiske, da svinetopfolkene havde indledt seancen med korte indlæg.

»Hvis vi skal det her til at lykkedes, så skal vi arbejde fra bunden af og op. Hvis vi skal have hele haler, så begynd ved avlere og lade dem køre med hele haler først, så lykkes processen aldrig. Du er nødt til at have de dyr, der vil bide haler, selekteret fra. Til sidst får man en kerne, der ikke bider haler, og så kan du begynde at køre det ud i produktionen«, sagde Peter Kjær Knudsen, svineproducent på Sjælland.

Held med hele haler i Sverige

Han supplerede med at fremhæve, at han på sin bedrift i Sverige har haft held med at undgå halebid.

»De grise, vi får fra vores søer i Sverige, de bider ikke haler, men først på det tidspunkt, vi begyndte at putte 50 procent dansk duroc i besætningen, så begyndte vi at få halebid. Hvis vi anvender hampshire fra Topigs Norsvin igen, så vil vores halebid forsvinde igen. Jeg er ret sikker på, at det er det, det her går ud på. I er simpelthen nødt til at tage fat i jeres avlere og sige, at nu har vi en strategi, hvor vi vil have hele haler, og det skal starte med jer, for ellers lykkes det ikke«, sagde Peter Kjær Knudsen.

Christian Fink Hansen købte ikke Peter Kjær Knudsens tilgang.

»Når vi taler halebid, så er der bare rigtig rigtig meget miljø og antageligt meget lidt genetik og dermed mulighed for at fjerne det avlsmæssigt. Med hensyn til det, du nævner om duroc så er det lidt påfaldende, at faktisk en stor del af de renracede duroc bliver ikke halekuperet«, lød modsvaret fra sektordirektøren, som oplyste, at der avlsmæssigt arbejdes med et projekt med sociale grise, der skal få en adfærd, så forekomsten af halebid reduceres.

»Jeg tror, der er en arvelig komponent, men den er meget lille i forhold til de miljømæssige effekter, der måtte være. Vi arbejder på det, men det er ikke noget, vi fjerne i morgen«, sagde han og pointerede, at en mulig selektion blandt avlsdyrene ville kræve mere viden.

Den klare udmelding fra Christian Fink Hansen afholdt dog ikke Claus Jørgensen fra senere i en intens debat at stille spørgsmål ved, om det er muligt at avle, så halebid undgås.

»Jeg tror, Peter Kjær Knudsen har ret, når han siger, man kan avle halebid væk. Der er mange andre ting, der spiller ind med korrekt fodring og mave- og tarm-sundhed, men hvis man kigger på LG5, har vi avlet alle de aggresive søer væk, så vi ikke længere har grise, der bliver bidt ihjel. Det samme må gælde, at man kan avle halebid væk«, sagde Christian Jørgensen.

Det fik Christian Fink på banen igen.

»Hvis man vil avle for noget, så kræver det to ting. Det kræver, det er arveligt og kan få data på det. Der er sådan noget som halebid forbistret svært. Vi kender ikke præcist arveligheden, det kommer meget sporadisk og der er en miljøpåvirkning«, konstaterede han.