Svineeksportør vil kræve 154 mio. kr. af L&F

Porc-ex siger, de taber en tredjedel af omsætningen, efter DanAvl har opsagt deres licens, fordi svineeksportøren afviste at blive agent under selskabet.

Holger Bøgebjerg Sørensen, ejer af Porc-ex, vil kræver 154 mio. kr. i erstatning fra Landbrug & Fødevarer under retssagen, de har anlagt ved Sø- og Handelsretten. Det skriver Dagbladet Børsen.

Årsagen er, at DanAvl, der er ejet af blandt andet L&F, har opsagt ham som forhandler under DanAvl, fordi Holger Bøgebjerg Sørensen ifølge Landbrug & Fødevarer har afvist at tegne en forhandlerlicens.

Porc-ex har mistet 130-140 millioner kroner i tabt omsætning på baggrund af sagen, skriver Børsen. Det svarer til omkring en tredjedel af den årlige omsætning på op mod en halv millarder kroner i Porc-ex-koncernen. I 2015/16 havde Porc-ex et resultat før skat på 6,8 millioner kroner.

"Det må vi kunne nå igen. Vi får lavere omsætning, har færre ansatte, mindre balance osv. Vi skal kunne nå samme resultat i 2016/17. Det er jo kun én aktivitet ud af flere, vi mister," siger Holger Bøgebjerg Sørensen til avisen.

For knap et år siden meldte Landbrug & Fødevarer, at de ville oprette DanAvl, der skal stå for eksporten af danske svinegener. Årsagen var, at man så et potentiale for større indtægter på det globale marked, hvis man styrkede afsætning og markedsføring. DanAvl skal konkurrere mod giganter som PIC, Topigs-Norsvin, Genesus og Hypor.

De eksisterende svineeksportører blev tilbudt en agentrolle i forhold til det nye selskab. Porc-ex afvist en sådan rolle, fordi de mente, at vilkårene var for dårlige.

Holger Bøgebjerg Sørensen afviser over for Landbrugsavisen.dk, at han har afvist at tegne agentaftale. Han siger, at udkastet til en aftale, han fik sendt i slutningen af december, var mangelfuld, fordi der ikke var kommissionstakster eller forhandlingsområder, men at han ikke anså forhandlingerne for afsluttet, da han i slutningen af januar fik en opsigelse med et halvt års varsel.

Porc-ex har anklaget L&F for monopol- og karteldannelse. En anklage, som L&F gentagne gange har afvist.

Splid blandt svineproducenter

For et halvt år siden meldte Danske Svineproducenter sig ud af Videncenter for Svineproduktions bestyrelse i protest mod DanAvl, de ellers tidligere havde bakket op om. Danske Svineproducenter frygtede større priser i Danmark for avlsgrise.

»Det er en misforståelse, at man kun kan købe gennem selskaber. Med den model, vi har valgt, kan de 25 avlere og 80 opformeringsbesætninger selv bestemme prisen på LY-polte, og de kan selv sælge på det danske marked. Det er ikke DanAvl, der bestemmer prisen, så konkurrencen er den samme som nu. Der er ikke ændret noget på hjemmemarkedet,« fastslår han.

DanAvls kommende direktør, Thomas Muurmann Henriksen, mener, at frygten bunder i misforståelser og manglende viden.

"Det er en misforståelse, at man kun kan købe gennem selskaber. Med den model, vi har valgt, kan de 25 avlere og 80 opformeringsbesætninger selv bestemme prisen på LY-polte, og de kan selv sælge på det danske marked. Det er ikke DanAvl, der bestemmer prisen, så konkurrencen er den samme som nu. Der er ikke ændret noget på hjemmemarkedet," har han tidligere sagt til LandbrugsAvisen.

Han har påpeget, at større indtægter også kommer svineproducenter til gode via bidrag til driften af Videncenter for Svineproduktion. VSP får i øjeblikket cirka 250 mio. kr. årligt ind i genafgifter fra DanAvl.

Erik Larsen, formand for Videncenter for Svineproduktion, Seges, under L&F, tager sagen med ro.

"Det er velkendt, at konkurrencemyndighederne i øjeblikket vurderer konstruktionen. Det er vi helt trygge ved," siger Erik Larsen i en skriftlig erklæring.

"Det nye Danavl er en god mulighed for hele det danske landbrug for at stå stærkere i en international konkurrence. Vi tror på et stærkere DanAvl til gavn for alle danske svineproducenter. Ejerkredsen bakker op og tror på modellen," siger Erik Larsen.

"Vi tror på, at DanAvl vil kunne fordoble sin omsætning på verdensmarkedet i løbet af fem år. Et styrket DanAvl giver flere genafgifter og flere genafgifter kommer alle danske svineproducenter til gode. Både gennem det styrkede avlsarbejde i VSP og gennem en direkte udbetaling, så snart det nye selskab er velkonsolideret. Væksten og afkastet fra genafgifterne har de danske svineproducenter simpelthen ikke råd til at sige nej til, og det er hele præmissen for at skabe et nyt DanAvl," siger han

Præciseret 7. november kl. 10.40: Det er tilføjet, at Holger Bøgebjerg Sørensen siger, at han ikke har afvist at tegne agentaftale, men blot har afvist at underskrive det udkast, han fik tilsendt i slutningen af december 2016.

Tilføjet kl 14.20: Kommentar fra Erik Larsen tilføjet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle