Arkivfoto: VelasStørstedelen af de danske svineproducenter vil kunne sænke deres CO2-udledning betragteligt ved at trække lidt oftere i et håndtag ved deres gylleanlæg, end de formodentlig gør i dag.
Det fortæller Niels Hegelund, svinekonsulent ved Velas, der er landets største rådgivningsvirksomhed inden for landbruget.
Her er Niels Hegelund også en del af Velas’ store klimateam, der arbejder med at sænke CO2-udledningen på de danske landbrugsbedrifter.
Afkøling lægger dæmper på bakterier
”I en slagtesvinestald lukker man typisk gyllen ud af gyllekanalen, når svinesektionen er tom, eller kanalen simpelthen er ved at være fuld. I beholderen i stalden bliver gyllen lun, og dermed kommer der for alvor gang i produktionen af metan.
Ved at lukke gyllen ud af stalden hyppigere vil den blive afkølet - især i de kølige måneder - og dermed lægge en dæmper på de metanproducerende bakterier i gyllen. Det giver i sidste ende en mindre udledning af CO2 fra gyllen”, fortæller Niels Hegelund, der også er medskribent på et større klimakatalog, Velas har udarbejdet.
I kataloget beskrives 20 konkrete løsninger, landmændene kan sætte i søen for at forbedre både bedriftens klimaaftryk og bundlinje.
Her er netop hyppig udslusning af gylle en oplagt løsning, og effekten beregnes til en reduktion på 6 kg CO2 per slagtesvin.
For en gennemsnitlig producent med 10.000 slagtesvin om året, vil hyppig udslusning betyde en nettoreduktion på 60 tons CO2 årligt.
Nemt, effektivt og gratis
I gylle æder metanproducerende bakterier kvælstoffet, og de trives bedst under varme forhold. Kommer temperaturen i gyllen under 15 grader, bliver deres aktivitet kraftigt reduceret, og metanudledningen reduceres derfor også.
Samtidig betyder det, at man som svineproducent får en markant bedre gylle, da kvælstoffet hjælper på plantevæksten i marken.
”I sidste ende giver det også en bedre gylle, og derfor er hyppig udslusning en rigtig god løsning med en god effekt – og så er den stort set gratis. Det kræver bare, at man trækker i håndtaget hver uge frem for hver måned”, siger Niels Hegelund.
Han understreger dog, at ikke alle gyllekanaler er egnede til hyppig udslusning, da der kan være udfordringer med at holde det nødvendige tryk for at få gyllen til at løbe ud.
”Man bør lige tage en snak med sin byggerådgiver for at finde ud af, om dimensionerne på sin gyllekanal kan holde til, at man udsluser hyppigere. Hvis de gør det, så er det bare med at få det gjort til en vane”.
Forsuring af gyllen er bedst
Foruden hyppigere udslusning, så er der også mulighed for at forsure gyllen for at reducere fordampningen i stalden.
Det går ud på, at man får sænket PH-værdien i gyllen og dermed også bremset de metanproducerende bakterier – faktisk stopper de næsten helt op.
”Når man nedfælder gyllen i marken, så vil nogle af de flygtige kvælstofforbindelser blive omdannet til lattergas. Ved at forsure gyllen inden, undgår man omdannelsen til lattergas, som vel at mærke er markant mere alvorlig end CO2. Og man får ovenikøbet brugt kvælstoffet til markens planter”, siger Niels Hegelund, der uddyber, at man både kan forsure gyllen i stalden, i tanken eller ved udbringning.
”Langt det mest effektive er at gøre det i stalden. Men et sådant anlæg koster over en million kroner, og derfor vil det ikke være mange, der har mulighed for det rent økonomisk”.
Han påpeger, at man derudover også kan reducere sin udledning ved at overdække sin gyllebeholder med eksempelvis en dug. Det samler metangassen og medfører en effekt på godt 13,5 tons CO2 om året ved en produktion på 10.000 slagtesvin.
”Derudover har det også den fordel, at man ikke får regnvand i tanken, der fortynder gyllen og dermed mindsker effekten på marken. Det giver samtidig også en besparelse på transport og energi, da man ikke bare kører regnvand ud”.
Niels Hegelund, svinekonsulent hos Velas. Foto: Velas
Relaterede artikler
Kommentarer