Svinepest eskalerer i to europæiske lande

Tilfældene af afrikansk svinepest i Europa er fortsat mange, men særligt Rumænien og Belgien har langt flere udbrud hos vildsvin end tidligere.

Mens det er udbruddene af afrikansk svinepest i Kina og Vietnam, der for tiden stjæler overskrifterne, er der også god grund til at være bekymret for udbredelsen af den frygtede svinesygdom i Europa.

Af en opgørelse fra EU-Kommission, som Markedsnyt for grisekød har kigget nærmere på, fremgår det, at Belgien fortsat er hårdt ramt efter udbruddet i efteråret 2018.

Mens der i 2018 blev registreret 161 tilfælde af vildsvin med afrikansk svinepest, har sygdommen spredt sig hastigt i 2019, hvor der frem til 17. marts er konstateret 339 tilfælde. Alene i perioden 3. til 17. marts er der kommet 142 nye tilfælde.

Mange tilfælde i Rumænien

I Rumænien er udviklingen også stærkt bekymrende med et kraftigt stigende antal registreringer af vildsvin ramt af afrikansk svinepest. I 2018 var der 170 tilfælde, mens der frem til 17. marts blev registreret 151 tilfælde med vildsvin. Dog er antallet af tilfælde, hvor tamsvin rammes, faldende.

Frem til 17. marts er der 66 tilfælde med afrikansk svinepest hos tamsvin, mens der sidste år var 1.163 tilfælde. Flest tilfælde af afrikansk svinepest konstateres fortsat i Polen, der i 2018 havde 2.438 tilfælde med afrikansk svinepest hos vildsvin og 109 tilfælde hos tamsvin. I år er der frem til 17. marts foreløbigt registreret et tilfælde i tamsvin og 625 tilfælde i vildsvin.

Faktaboks

Afs i Europa:

  • Store dele af Europa er ramt af afrikansk svinepest
  • Belgien, der blev ramt i efteråret 2018, registrerer for tiden mange nye tilfælde
  • Det samme gør sig gældende for Rumænien

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle