Svinepest i Rumænien er ude af kontrol

I Rumænien er der nu etableret omkring 700 karantæneområder.

Afrikansk svinepest raser i Rumænien, og veterinærmyndighederne har endnu ikke fået  sygdommen under kontrol.

"Vi ser på udviklingen i Rumænien med stor bekymring," udtaler en talskvinde for EU-sundhedskommissær Vytenis Andriukaitis, ifølge netavisen agraheute.com

Kommisæren opfordrer de rumænske myndigheder til at gøre alt for at gennemføre den nødvendige overvågning og kontrol og oprettelse af udelukkelseszoner, som er foreskevet af EU-reglerne.

I Rumænien er der nu etableret omkring 700 karantæneområder.

Ikke desto mindre sker det sandsynligvis, at kød fra inficerede dyr alligevel spredes i strid med forbudene.

"Den menneskelige faktor er den største risiko," siger Geronimo Branescu, formand for den rumænske veterinærmyndighed Ansvsa.

Han påpeger også, at den afrikanske svinepest bliver overført gennem vandet i Donau-deltaet.  Virusen kan inficere svin, der drikker vand fra floden eller den kan overføres via insekter og fugle i deltaet.

Bulgarien vil opretter en spærrezone ved den rumænske grænse for at beskytte sig mod spredning af sygdommen. Den rumænske præsident Claus Johannis har interveneret og stillet spørgsmålstegn ved effektiviteten af en zone. 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle