Svineprisen fortsætter opad

Svinenoteringen på slagtesvin stiger med 20 øre.

I dag torsdag stiger Danish Crowns svinenotering med 20 øre til 8,80 kr. pr. kilo ved slagtesvin.

Ved søer stiger prisen 30 øre. pr. kilo til 5,20 kr. pr. kilo.

Det europæiske marked er præget af et lavt udbud, som hænger sammen med en tilsvarende lav efterspørgsel. Som i sidste uge er der fortsat balance i markedet, melder Danish Crown.

"Det er som udgangspunkt et positivt signal, at markedet stemmer overens. Vi oplever forbedrede priser på skinker og kamme, mens bove og forender er uforandrede," siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Visse udskæringer klarer sig fornuftigt, mens de mere sæsonbetonede lader vente på sig.

"Der er fortsat en god afsætning af bryst, mens mørbrad og nakker fortsat ikke er i højsæson," siger Søren Tinggaard.

Afsætningen til 3. lande er uforandret.

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle