Svineprisen omsider på optur efter vinterdvale

Danish Crowns svinenotering for slagtesvin stiger næste uge med 20 øre til 10,20 kr. pr. kg. Noteringen for søer er uændret 7,60 kr.

Efter en vinter med stor stabilitet begynder de første forårstegn nu at vise sig på det europæiske marked for fersk svinekød, medddeler Danish Crown.

"Hen over vinteren har der været et relativt lavt udbud af grise i Nordeuropa, og det har været med til at holde hånden under priserne.

Nu begynder interessen for enkelte udskæringer så småt at stige, men vi mangler fortsat at se et egentligt løft i efterspørgslen," siger Søren Tinggaard, underdirektør i Danish Crown eksportafdeling.

Som det har været tilfældet i løbet af vinteren, er der en god efterspørgsel efter forender, bove og brystflæsk, mens kamme og til dels skinker fortsat flytter sig noget langsommere.

"Det løft, vi næsten altid ser i priserne hen over foråret, bæres som regel af en stigende efterspørgsel efter skinker og nakker, men den har vi altså ikke for alvor mærket endnu," siger Søren Tinggaard.

Afsætningen til landene uden for Europa er på et uændret niveau med et jævnt salg til både Kina og Japan.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle