Svineprisen tager endnu et dyk

Danish Crowns aktuelle svinenotering for uge 52 tager endnu et dyk

Den aktuelle slagtesvinenotering for uge 52 falder med 20 øre til 8,30 kr. pr. kg. Sonoteringen falder ligeledes 20 øre til 5,10 kr. pr. kg.

Det europæiske marked for fersk grisekød går nu ind i en periode, der bedst kan sammenlignes med en køretur på en grusvej efter en måned med heftige regnskyl.

"De kommende to uger er det et kæmpe puslespil, at få slagtning, opskæring og afsendelse af varer til at gå op i en højere enhed. De af vores kunder, der ikke holder lukket til efter nytår, producerer for nedsat kraft og efter en plan, der passer til helligdagene lokalt hos dem. Og det skal vi så forstå at ramme", fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Det skriver Danish Crown.

Derfor bliver der heller ikke slagtet for fuld kraft de to sidste dage inden jul. Mellem jul og nytår er der kun to dage med fuld slagtning, men fra den 2. januar normaliseres driften.

"Vi har stadig en vigtig opgave med at servicere det danske marked, hvor vores udfordring omvendt er at have friske varer hele julen. Derfor bliver der faktisk slagtet 2. juledag for at sikre varer til kølediskene mellem jul og nytår", siger Søren Tinggaard.

Noteringen for uge 52 vil også være gældende i både uge 1 og 2. Det vil sige, at noteringen fastsættes næste gang torsdag den 10. januar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle