Svineprisen uændret igen - prisen på søer falder

Noteringen for slagtesvin er uændret fra sidste uge og ligger fortsat på 8,90 kr. pr. kg. Noteringen for søer falder med 20 øre til 6,10 pr. kg.

Det europæiske marked for fersk grisekød er præget af uro lige nu. En uro der udspringer af store spændingerne mellem de tyske slagterier og de tyske landmænd.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

"Alle er frustrerede over, at priserne ikke som forventet er steget hen over foråret. Blandt de tyske landmænd er den frustration ekstra stor, fordi rigtig mange producenter har købt dyre smågrise i marts i forventning om at noteringen ville stige. Derfor forsøger de at presse den tyske notering op, men på den anden side står de tyske slagterier, der er udfordret af en meget svag eksport til først og fremmest Kina", fortæller Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crown Pork.

I øjeblikket er der en jævn efterspørgsel på kød fra danske grise. Markedet for forender, bove, nakker, kamme og brystflæsk er stabilt, mens priserne på skinker er stigende.

"Priserne er bestemt ikke noget at prale af i øjeblikket, men vi har bedre fat på markederne udenfor Europa end de tyske slagterier har. Det skyldes vores lange tradition for eksport og vores større fokus på hele tiden at være aktiv på så mange markeder som muligt", siger Søren Tinggaard 

Til landene udenfor Europa er der et stabilt salg til Japan, mens afsætningen til Kina fortsat er moderat.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle