Svineproducent høster 203 hektar rug - giver bedriften højeste DB

For 10 år siden var rug ikke en afgrøde, man havde høje tanker om til svin, men siden Simon og hans far, Cay Wulff Sørensen, i 2013 begyndte med syv ha hybridrug, er der det kun gået fremad.

Både med arealet og med resultaterne i stalden.

»Med den jord, vi har, giver rug os det bedste, samlede dækningsbidrag«, fastslår Simon Wulff Sørensen, der står for den årlige produktion af 20.000 slagtesvin, mens hans far tager sig af markbruget på tæt ved 500 ha.

I denne sæson har ungsvinene fået 25 procent rug, mens slagtesvinene har fået 55 procent rug. Resten af korndelen består af lige dele hvede og byg, hertil sojaskrå og mineraler.

Det hele udfodres fire gange dagligt som vådfoder.

Markplanen er tilpasset dyrkning af rug, og udover denne afgrøde er der i år kun plads til omkring 100 ha af både vårbyg og hvede og omkring 50 ha raps.

»Vi avler typisk 6,5 ton pr. ha i byg, 7,5 ton i hvede, men 8,7 ton i rug, og når dyrkningsomkostningerne tilmed er lavere i rug, skal vi dyrke og fodre så meget rug som muligt«, forklarer Simon Wulff Sørensen.

Indtil videre mener han ikke, at han har nået loftet for, hvor meget rug grisene kan omsætte.

Fra høst 2022 er det endda planen at komme op på 65-70 procent rug af korndelen til de store slagtesvin mod 55 procent nu.

Tilvæksten ligger omkring 1.000 g, foderforbruget på 2,7 foderenheder pr. kg tilvækst og kødprocenten omkring 62,5 procent. Galte og sogrise opstaldes hver for sig.

Tilvæksten betyder ikke så meget, for han kan ikke få flere smågrise fra sin leverandør.

»For to år siden ville grisene ikke æde mere end 3 foderenheder, men siden har vi ændret den maksimale foderstyrke fra 3,1 til 3,5 og tilbage på 3,3«, fortæller Simon Wulff Sørensen.

Han presser ikke sine ungsvin så meget som andre. Han har nemlig erfaring for, at de så risikerer at gå i stå omkring 55-60 kg.

»Går de i stå på det tidspunkt, er de svære at få godt i gang igen«, lyder hans erfaring.

Al korn formales på en Skiold skivemølle. Målet er omkring 70 procent under en mm.

Han justerer proteinmængden efter den aktuelle kødprocent. Der går normalt tre uger, fra han har øget proteinmængden, til han ser en stigende kødprocent.

Få og små udfordringer i dyrkning af rug 

I dette efterår planlægger Simon og Cay Wulff Sørensen at så 250 ha hybridrug.

Selvom rug på mange måder er lettere at dyrke end hvede, understreger de, at rug kvitterer for et godt såbed og tidlig såning.

Det er samtidig en del af nøglen til at undgå meldrøjer.

Med tidlig såning kan man være færdig med at tildele gyllen tidligt og dermed i højere grad undgå at køre kornet ned. I år var de færdige allerede omkring 1. april.

Hvis man også bestræber sig på at få så lidt korn som muligt lagt ned i kørespor og på for-agre, så er man godt på vej til at undgå angreb af meldrøjer.

I år er al rug af sorten Serafino fra KWS. Sorten er valgt ud fra udbytte og proteinindhold. Til kommende sæson er der valgt sorten.

»Vi burde måske vælge at dyrke mere end én sort for at sprede risikoen lidt«, siger Simon Wulff Sørensen.

Ud over udfordringen med meldrøjer fremhæver han vækstregulering som noget, man ikke må overse. Går rug først i leje, kan det være en vanskelig afgrøde at høste.

»Det ser heldigvis ud til, at vores strategi omkring vækstregulering og gødskning sammen med vejr og nedbør har været med os i år«, siger han, hvor der har været meget lidt lejesæd i rugen.

Han fremhæver også, at rug bedre tåler tørkeperioder end byg og hvede. Ud af de 500 ha i årets markplan kan omkring 100 ha vandes, men der har næsten ikke været behov for vanding i år.

Langt det meste korn opbevares i tre gastætte siloer; to på 6.000 tdr. til henholdsvis byg og hvede og en ny fra 2020 på 18.000 tdr. til rug. Selv om de har gastætte siloer, tilstræber de at høste med højst 18-19 procent vand.

»Det gør ikke noget, at vi får enkelte læs med 19 procent vand, men det skal helst blandes med mere tørt korn«, forklarer han.

De tilsætter som udgangspunkt ikke CO2 til siloerne efter høst, fordi de ikke mener, der er behov.

De tilstræber, at alle tre siloer bliver tomme før ny høst. Det giver dem lejlighed til at få fejet og rengjort bunden og kontrollere at tømmesneglen kører, som den skal.

»Vi har lige købt 60 ton hvede. Vi håber, det rækker frem til høst«, siger han.