Jonas Würtz Midtgård kan glæde sig over en markant fremgang den seneste tid, hvor soholdet har præsteret 35 grise pr. årsso.
Soejendommen Evasminde ved Horsens med syv kg’s-produktion er bygget i 2001-2012. Jonas købte ejendommen i 2007.
Helena er den seneste medarbejder hos Go-Gris I/S. Her demonsterer Jonas fodersystemet i drægtighedsstalden.
Sergii er i gang med gennemgang af grisene i farestalden, mens Jonas kigger på.
Mælkeanlægget kører på fuld tryk. Samtlige farestier har mælkekopper.
1.050 søer - full line, 635 hektar, tre medarbejdere på soejendommen.Billede 1 af 6
Jonas Würtz Midtgård er ny formand for Welfare Pigs, som kæmper for at opnå bedre afregning for grise, der er født i løsdriftssystemer i farestalden.
Den midtjyske landmand har en forventning om, at overlevelsen hos pattegrisene kan nå samme niveau i løsdriftsfarestier som kassestierne. Aktuelt (foråret 2017, red.) indgår han i et forsøg med Seges, hvor hans mælkekopper har medvirket til at reducere antallet af ammesøer dramatisk.
Mælkekopper sender ammesøerne ud af stalden
15, 17, 17, 14. Tallene står skrevet i støvet på hulerne i farestierne hos Jonas Würtz Midtgård og vidner om, at mælkekopper har gjort en markant forskel i den 850 søer store ejendom, der er beliggende mellem Østbirk og Horsens.
Mere om dette tema
Seges har sammen med folkene bag Go-Gris I/S siden sommeren 2016 forsøgt sig med et forskelligt antal grise i hvert kuld.
Der har været 14, 16, 18 og 20 grise i kuldene - både i kassestier og løsdriftsstierne.
Mælkekopperne har haft en stor praktisk betydning for besætningen hos Jonas Würtz Midtgård.
"Det er gået helt vildt godt med forsøget, som slutter nu, og vi kan godt se, at vi har været for konservative. Vi kan sagtens lægge to ekstra grise til i kuldene," vurderer han.
Syv procent ammesøer
I forsøget har en for høj dødelighed ført til, at 20 grise i løsdriftskuldene er droppet, men Jonas Würtz Midtgård er sikker på, at erfaringerne fra forsøget vil gøre arbejdslivet nemmere i fremtiden.
"Vi er gået fra at have 27 procent ammesøer til nu blot 7 procent. Det giver en stor arbejdstidsbesparelse," siger han.
Den større effektivitet får også konkret betydning - i form af flere søer.
"Når vi har brug for færre ammesøer, har vi mulighed for at udvide soholdet. Derfor har vi søgt om tillæg til vores miljøgodkendelse, så vi går efter at stige fra 850 til 1.000 søer," siger Jonas Würtz Midtgård.
Fan af løsdrift i farestalden
Det er ikke kun mælkekopper, der optager den midtjyske svineproducent. Han er netop blevet udpeget som formand for Welfare Pigs, som er en underafdeling af Danske Svineproducenter, der har til formål at opnå en merpris for de grise, som er født i en faresti med løsdrift.
Løsdrift i farestalden lægger Jonas Würtz Midtgård meget på sinde.
"I dag har vi 60 procent af vores stier, som er til løsdrift, men i fremtiden vil jeg gerne have, at alle vores stier bliver indrettet til løsdrift.
Jeg begyndte med løsdrift, da jeg overtog ejendomme i 2007, hvor jeg inviterede en række firmaer til at komme med et bud på en faresti, som de kunne sætte op i vores stald. Samtidig var jeg allerede den gang sikker på, at fremtiden ville byde på krav om løsdrift," siger han og uddyber:
"Inden for 10 til 20 år tror jeg, vi står med en ny lovgivning for søerne, der skal lukkes ud fra kassestierne, så derfor var det tilbage ved min start som svineproducent naturligt for mig at etablere løsdriftsstier."
Erfaringerne fra de stier, han fik opført tilbage i 2008, gav ham god viden om hvilken sti, som passer bedst for ham - og samtidig højner overlevelsen mest muligt.
"Lige fra starten har dødeligheden set fornuftigt ud i vores løsdriftsstier, fordi vi forberedte os godt på tingene. Dødeligheden er to-tre procent over vores kassestier," siger han.
Men Jonas Würtz Midtgård har ambitioner om at forbedre produktiviteten yderligere i løsdriftsstierne.
"Der er stadig udfordringer med løsdriftsstierne, men jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal komme i mål, så vi får lige så gode resultater som i en kassesti - også målt på dødeligheden.
Uanset hvad, så arbejder genetikken med os, for vi får søer med endnu bedre moderegenskaber og mælkeydelse i fremtiden, som bidrager til, at vi kan komme længere ned på dødeligheden. I forvejen opnår vi mere robuste grise i løsdriftsstierne og grise, der er 200-400 gram tungere ved fravænning," siger han.
Løsdrift rummer ifølge ham også den fordel, at færre søer går i stå.
Bedre end nogensinde
Han kan se tilbage på flere år med bøvl i stalden.
Først dukkede PRRS op i 2014. Det håndterede han ved at vaccinere, men en blandefejl fra en mineralleverandør gav en underforsyning af calcium på op til 43 procent, og det kostede både søer og grise.
"Vi har længe rodet med 31-32 grise pr. årsso, men nu går det stærkt frem - og i seneste kvartal havde vi 35 grise pr. årsso.
Det er ikke et mål med 20 totalfødte, men vi har stærkt fokus på levendefødte. Jeg vil gerne højere end det, vi opnår nu, og det mål skal opnås ved at fortsætte vores arbejde med spækscanning, som vi har praktiseret i fire år," siger han.
3 veje til succes med løsdrift
1. Ro hos søerne
For Jonas Würtz Midtgård er det afgørende, at søerne opnår ro gennem medarbejderkontakt.
"Vores polte får altresyn, og når vi giver dem det eller træner med saftevand, så har vi god og positiv kontakt med dyrene. De skal gå hos os i flere år, så derfor er det vigtigt, at de har tillid til os," siger han.
Han oplever besætninger, hvor det modsatte gør sig gældende, og medarbejderne er hårde ved dyrene.
"For mig skal det være trygt at gå ind i stien til soen, og det opnår man ved rolig kontakt til dyrene," siger han.
2. Konditionen skal være i top
Løsdrift kræver en god kondition hos soen og det rette huld. Det er Jonas Würtz Midtgårds erfaring.
"Det værste er fede og gamle søer, som ikke er adrætte og kan flytte sig hurtigt, når det er nødvendigt."
For ham er det afgørende, at grundlæggende ting som f.eks. klove også er i orden.
"For at undgå klemning skal soen ikke smide sig i stien, men den skal være i stand til lægge sig stille og roligt," siger Jonas Würtz Midtgård.
3. Den rigtige indretning af stien
Løsdrift under farebøjle er ikke fremtiden.
Det mener Jonas Würtz Midtgård, som erklærer sig som indædt modstander af 100 procent løsdrift i farestalden.
"En beskyttelsesbøjle er til gavn for grisene og medarbejderne, og jeg vil ikke stå på mål for den dødelighed, der opstår uden farebøjle omkring faring," siger han.
Hans egne stier ville han også gerne have indrettet med mere spalteareal, for der er med 50 procent fast gulv områder med for meget svineri.
Oprindeligt publiceret i fagmagasinet Svin nr. 4, 2017.
Relaterede artikler
Kommentarer