Svineproducent laver ammesøer flere gange dagligt - dødelighed er drønet ned
Ørstedgaard Svineproduktion laver ammesøer op til tre gange dagligt - og det kan ses på antal fravænnede pr. kuld.

Af Bettina Green Kanstrup, svinerådgiver, VKST

For at sikre at alle pattegrise optager nok råmælk, må soen ikke ligge for længe med et stort antal levendefødte i kuldet. I store kuld er der nemlig stor sandsynlighed for, at ikke alle grise kommer til yveret og får optaget den livsnødvendige råmælk.    

Forsøg foretaget af Flemming Thorup har vist, at otte timer efter fødsel har grisene optaget nok råmælk, til at de kan flyttes til en ammeso.

Figur 1. Pattegrisedødelighed i forhold til blodets indhold af råmælksantistoffer 12 timer efter fødsel

Grisene i undersøgelsen havde mellem 0 og 85 gram antistoffer pr. liter blod (figur: Flemming Thorup, billede nr. 7246)

Kuldudjævning efter 24 timer er for sent

Råmælken indeholder mange antistoffer. Den største del af antistofferne i råmælk er af typen IgG. Det er netop den type, der findes i blodet, og beskytter imod infektionssygdomme.

Indholdet af IgG falder dog ret hurtigt efter fødsel. Med den viden mener jeg ikke, at der kan ventes 24 timer med at kuldudjævne, som det kan ske for nogle kuld, hvis de ikke har været klar, når den daglige kuldudjævning sker.

 

Figur 2. Antistofniveau i soens mælk de første tre døgn efter start på faring

Figur: Flemming Thorup, billede nr. 7245

Nu 16 patter hos Topigs Norsvin-polteSvin 22. juli · 08:13

Ørstedgaard: Det virker i praksis

Ørstedgaard Svineproduktion ville gerne reducere deres pattegrise dødelighed og startede derfor med at lave ammesøer flere gange dagligt.

Efter dette er deres pattegrise dødelighed faldet fra 16 procent til 11 procent, hvilket har betydet at deres fravænnede pr. kuld er steget fra 15,2 til 15,9 fravænnede pr. kuld.

Victor Bogdan Lupu, der er afdelingsleder i farestalden på Ørstedgaard, er meget tilfreds med reduktionen af dødeligheden og fortæller at udover reduktionen i dødeligheden, har han oplevet at opsamlingen af sult grise er halveret.

Det, mener han, skyldes, at alle grise får en bedre start nu i forhold til før, hvor de kun lavede ammesøer hver morgen. 

Viktor Bogdan Lupu laver nu ammesøer afhængig af, hvornår på døgnet søerne er færdige med at fare. På de store faringsdage kan han lave ammesøer helt op til tre gange dagligt.

Ammesøer morgen og aften

De søer der er færdige med at fare om morgenen, kuldudjævner han og laver ammesøer på om eftermiddagen, inden han går hjem.

De søer, der starter med at fare i løbet af dagen, tjekker Viktor Bogdan Lupu eller en kollega om aftenen kl. 20 og laver så igen ammesøer, hvis kuldene er store. Ved deres aftentjek, mærkes de tre største levendefødte grise op, hos de søer der er begyndt at fare, så medarbejderen kan tage de grise den efterfølgende morgen og flytte til ammesøer, velvidende at de har optaget nok råmælk.

Viktor Bogdan Lupu synes ikke, at arbejdspresset er blevet større. Han fortæller, at de har mere luft til arbejdsopgaverne om morgenen nu, men til gengæld bruger mere tid ved deres aftentjek end tidligere. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle