Svineproducent mærker krisen: Jeg har lejet mig en slagtesvinestald

Nikolaj Iversen, der er med i Magasinet SVINs landmandspanel, mærker den lave notering og har valgt at leje en slagtesvinestald til nogle af de smågrise, han ikke kan finde en aftager til.

Hvordan agerer du i forhold til noteringen?

Nikolaj Iversen, svineproducent:

»Selvfølgelig kan vi mærke den lave notering. Omkostningsjagt er ikke noget nyt hos os, det har været en del af den løbende proces længe.

Konkret har vi taget det skridt at leje en slagtesvinestald, så vi selv kan producere 8.000 af de 24.000 OUA-smågrise, vi laver.

I det sidste halve år har vi uden held forsøgt at finde endnu en smågriseaftager, ud over ham vi har i forvejen. Til sidst tog vi det skridt at leje en slagtesvinestald. Det har trukket godt på kreditten at leje stald, købe foder og indsætte egne smågrise.

Vi har dog stadig en stor portion smågrise, som vi skal sælge i puljen. At det har været så svært at finde en aftager, fortæller mig, at krisen er alvorlig.

Jeg håber meget, at 2019-prognosen ikke er for pessimistisk. Det kunne være rart med en noteringsstigning, når vi skal til at levere vores egne slagtesvin.«

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle