Svineproducent om prrs: Det er lidt som at vælge mellem pest og kolera

Af Anders Rold - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg synes, vi almindelige svineproducenter står med mange ubesvarede spørgsmål, efter det vi godt kan kalde prrs-skandalen, hvor en række besætninger er blevet smittet med prrs-virus via Hattings Horsens-afdeling.

Min besætning ligger nordpå og får sjældent sæd fra Hatting i Horsens. Vi får typisk sæd fra ornestationer, der ligger lidt nordligere, så jeg har ikke været direkte i skudlinien.

Jeg er da heller ikke selv blevet ramt, og mine naboer er heller ikke. Men jeg har en god kollega, hvis besætning ganske vist ikke er smittet, men hans polteleverandør er, så nu han skal ud og finde en ny.

Det er ærgerligt for dem, det er gået ud over. Vi kan glæde os over, at det er gode tider, men det værste er, når en producent misser de gode tider på grund af sygdomme, og så måske først kommer op at køre igen, når de gode tider er forbi.

Skifte til prrs-positiv sæd

Den nuværende situation betyder også, at vi andre kommer til at tænke anderledes omkring vores smittebeskyttelse.

Det frygtelige ved situationen, som jeg ser det, er, at prrs-smitten er rigtig svær af gardere sig imod. Hvad skal vi reelt gøre? Uanset valg af strategi kan min besætning risikere at blive smittet.

Seges står bag sundhedsstyringen og klarlægger, hvad man skal gøre for ikke at få spredt smitte. Det er selvfølgelig godt, men du kan aldrig vide om din strategi er sikker. Det er meget at vurdere, hvad der er for og imod, og så må man vælge ud fra det. Lidt som at vælge mellem pest og  kolera.

I DanAvl-systemet har vores ornestationer reelt to linier, enten en prrs-positiv linje eller en prrs-negativ linje. Jeg har svært ved at finde ud af, hvad der er det rigtige for mig at gøre. Min besætning er prrs-negativ - og skal jeg så købe negativ sæd eller postiv sæd?

Jeg har på grund af den her sag valgt at skifte over til at modtage sæd fra positive ornestationer mod tidligere negative ornestationer. Det gjorde jeg efter en snak med Hatting. Skiftet er sket udelukkende på grund af hensynet til smittebeskyttelse, og jeg har adgang til stort set de samme gener.

Negative og positive stationer

På de negative stationer tager man løbende blodprøver hver 14. dag med måling for antistoffer. Det vil sige, at der er et vindue på to uger fra dyret kan blive smittet, til man måler for antistoffer, og hvor der altså kan ske smitte via sæd.  Det er det, der er sket nu, og der var vist også en lignende situation for 15-20 år siden, så vidt jeg ved. 

På en positiv station bliver ornerne vaccineret mod prrs type 1 og type 2, før de bliver sat ind, så den smitte er jeg ikke bange for.

Hatting har oplyst mig om, at der ikke er nogen risiko ved at købe positiv sæd, dels fordi prrs smitter meget dårligt gennem sæden, og virus udskilles kun i en meget kort periode gennem sæden, dels fordi ornen hurtigt danner antistoffer. Det er af disse grunde, at jeg har valgt at skifte til at modtage sæd fra prrs-positive ornestationer.

Til gengæld er der på de positive ornestationer ikke et løbende overvågningsprogram, hvor ornerne bliver testet. Og det er så her usikkeheden kommer ind.

For hvis det seneste udbrud stammer fra en hidtil ukendt virusstamme, som der bliver talt om i branchen, er der jo ikke et overvågningsprogram til at fange den. Man har også i forbindelse med den nye smitte hørt, at positive besætninger er blevet smittet igen, selvom de bør have antistoffer.

Man får forskellige svar på spørgsmålet om, hvorvidt den nye smitte skyldes en ny type virus, afhængig af om man spørger rådgiveren, Seges, dyrlægen eller Hatting. Det gør det svært - og så er det, man tager sig til hovedet, og går ud og laver noget i stalden.

Revurdér setup for ornestationer

Der er nye avlsselskaber på vej frem i markedet, fx Danish Genetics. De har kun prrs-negative stationer plus de har et skrapt overvågningsprogram med test for virus og antistoffer og en meget kort responstid. Jeg kunne godt være fristet til at købe sæd herfra - bortset fra at de oven på Hatting-sagen melder alt udsolgt.

Jeg har bestemt ikke noget imod DanAvl-systemet. Men måske bør man revurdere sin smittebeskyttelse. Er der reelt noget, vi kan gøre bedre?

Måske skal man tage overvågningsprogrammet op til revudering? Bør positive stationer have et overvågningsprogram med løbende test for prrs, hvis der nu er en type 3 i spil? Skal man gentænke, hvor ornestationerne skal være placeret, set i lyset af at Hatting i Horsens angiveligt blev smittet via luften fra en nabobesætning. Skal man gør noget aktivt for ikke at have andre grise i nærheden?

Kigger man på, hvad østlandene og USA gør for biosecurity, er det et helt andet setup. Måske kan man lære noget af dem?

Vi skal gøre noget, hvis det er muligt

Jeg har svært ved at gennemskue, hvad der er det bedste valg for mig i den her situation. Men som professionel producent synes jeg ikke, det er godt nok, at vi ikke tester sæden, hvis der er muligheder for det, uanset hvilke virus, antistoffer eller sygdomme, der er tale om. Så skal vi gøre noget ved det.

Det er nok ikke muligt, at få en større sikkerhed end måske 99 pct. på, at man ikke får noget skidt ind - og er det sådan, må vi leve med det.

For prrs savner jeg en konkret risikovurdering med et procenttal på, hvilken sikkerhed jeg får afhængig af om jeg vælger sæd fra en prrs-positiv eller en prrs-negativ ornestation.

Jeg håber, at vi på Svinekongressen næste uge får en fornuftig udmelding om, hvad man vil gøre nu, og hvor man vil skærpe indsatsen.